SÅ KOM TRÆNINGEN ENDELIG I GANG IGEN

Oven på en dejlig lang juleferie, var det en veludhvilet spillertrup som mødte op til årets første træningspas en regnfuld mandag aften i starten af denne uge. AB træner normalt fire gange og spiller en kamp ugentligt også om vinteren.

 Man kunne tydeligt se, at 2. divisionsholdet havde sluttet turneringens sidste kampe godt af med 3 sejre i streg. For trods et trist og regnfuldt vejr var gensynsglæden stor og stemningen særdeles høj og humørfyldt. Det er tydeligt at truppen hænger rigtigt godt sammen socialt.

 Der var rigtig god gejst og spilleglæde i det spillerne viste og der blev virkeligt gået til stålet fra første minut. Man så også flere gode enkeltpræstationer i det regnfulde vinterkolde vejr.  Spillerne havde ikke blot brugt juleferien hjemme på sofaen, men alle havde holdt sig fint i gang og selvtrænet i ferien. Alle var absolut fitte oven på både and og steg.

 3 nye spillere deltog i dette første træningspas: 

  • Ahmed, en lille væver teknisk kantspiller, som tidligere har spillet i Fremad Amager
  • Frederik Christensen, en stor stærk angriber som har spillet i Virum
  • Sebastian Elvang, en teknisk dygtig midtbanespiller som kommer fra Helsingør

 Spændende at følge om nogle af disse spillere formår at gøre et så positivt indtryk i trænerteamets bevidsthed, at det kan blive til mere.