Flot spil og sejr

Søndag eftermiddag var Akademisk Boldklub Gladsaxe på besøg hos Ringkøbing IF.

Michael Madsen og resten af trænerteamet havde valgt følgende start 11.

 

                                          Tobias Brogaard

Philip Oslev          Philip Olsen                Adnan Curovic               Nicolai Clausen

                                           Matti Olsen

Jannick Skov        Sebastian Elvang         Lucas Petersen              Rasmus Tangvig

                                           Yonas Nielsen

 

Det var et AB Gladsaxe mandskab der var klar fra dommerens første fløjt. Der var blæst til angreb fra start.

Vi skulle kun frem til det 12. minut før det brændte på foran Ringkøbing målet. Et hjørne fra venstre, Matti headede på tværs til Tangvig, der tæt under mål fik afsluttet og kun en super redning af keeperen gjorde at den ikke gik i mål.

I det 17. minut gik Lucas Petersen i højt press på Ringkøbing forsvaren, stjal bolden og kom alene igennem. Et lille chip forbi en fremadstormende keeper og 0-1 til AB.

Ringkøbing havde to forsøg i hele kampen. Den største var en afslutning på overliggeren.

Allerede i det 30. minut var der fare på færde igen. Et hjørne fra Jannick Skov blev lagt til bagerste stolpe, hvor Philip Oslev flot headede på tværs til en helt fri Philip Olsen, 0-2.

Resten af halvlegen var der optræk til chancer, men den sidste præcision i afleveringerne manglede.

Anden halvleg startede med Ringkøbing lidt mere i boldbesiddelse, men uden at true AB forsvaret.

Halvlegen skred frem med AB holdet i fuld kontrol. Og kampen blev da også lukket i det 72. minut. Sebastian Elvang lagde en følt aflevering i dybden til Yonas Nielsen, der sikkert sparkede den i kassen til 0-3.

Daniel Wambach, Anis Ben Slimane og Seejou King kom på banen istedet for Sebastian Elvang, Yonas Nielsen og Matti Olsen.

Det var en super god præstation af hele holdet hvor der blev vist masser af gode kombinationer. En sikker 0-3 sejr