3-0 sejren burde have været større

Lørdag formiddag tog Akademisk Boldklub Gladsaxe imod Hillerød på Skovdiget. Banen var ryttet og perfekt at spille på. Det var et  Hillerød hold som vi må sige, har været en ond ånd i turneringen.

Det skulle vise sig at der var klasseforskel i alle spillets facetter. Trænerteamet havde rystet posen i forhold til kampen mod Hvidovre. Albert Nørager, Sebastian Elavng og Daniel Wambach startede inde.

Det var til at se, de første 15 minutter hvor spillerne lige skulle finde hinanden. Hillerød kom også til kampens første store chance. Tobias Brogaard i målet havde en stor redning på et Hillerød hovedstød tæt under mål.

Resten af kampen dominerede akademikerne og der blev produceret chancer på samlebånd. Matti, Yonas Nielsen og Tangvig havde alle store muligheder, men vi skulle hen til 5 minutter før pausen før målet kom. Efter mange pasninger i holdet, blev bolden spillet bredt til Wambach, videre til Yonas der fandt Tangvig helt fri i dybden, på tværs til "Sylle" 1-0.

Bare få minutter efter var den gal igen. Yonas blevet spillet helt fri, men afslutningen blev reddet til hjørne. "Sylle" med et godt indlæg passerede igennem feltet hvor Philip Oslev kom til og fik hovedet på til  2-0.

i løbet af anden halvleg blev der skiftet en del ud. Anis Ben Slimane kom på banen og viste at han bestemt også ville vise sig frem. Han havde rigtig mange gode aktioner og efter en Hillerød fejl,  blev han spillet fri af Yonas Nielsen. Alene med målmanden scorede han sikkert til kampens slutresultat.

Resten af halvlegen blev der produceret 3-4 kæmpechancer, som burde have været sparket i kassen.

Det var godt at se alle spillere viste sig positivt frem og det må svært at skulle sætte holdet hvis det skulle være idag.