Endnu tre spillere på plads

AB har fået endnu tre spillere på plads, som er klar til at kæmpe for den grønne trøje.



Lucas Petersen er dynamisk midtbane spiller. Han er ekstrem dygtig i presspillet, og har udviklet sig kolossalt i foråret. Han går bestemt en spændende fremtid i møde, og vi er glade for at være med til at være en del af hans udvikling. 


Rasmus Tangvig er som offensiv spiller en meget målfarlig herre. Han er utrolig hurtig og kommer altid til chancer i kampene. Han er altid i super humør hvilket er utrolig dejligt at have i vores trup. Han er altid super energisk til træning, hvilket er skønt at se. 

Defensivt er vi utrolig glade for at have forlænget med den bumstærke midtstopper, Phillip Olsen. Han er utrolig god med bolden og dygtig i duellerne, og vi er sikre på at han kan blive endnu bedre, når han selv finder ud af, hvor dygtig han er. 

Vi er i AB utrolig glade for forlængelsen med de tre drenge, som kom til klubben fra Greve i vinters.