Akademikerne ønsker hurtig tilbagevending til 1. Divisionen

AB kigger nu fremad efter et godkendt forår, hvor AB sluttede på en flot 2. plads i nedrykningsspillet i 2. div.

Alle gentegninger er nu på plads og kun 4 spillere fra sidste års trup har forladt klubben.

AB´s direktør Peter Rasmussen udtaler, at det er en rigtig fin grundstamme fra sidste sæson som starter træningen i dag mandag. Der er ligeledes interessante spillere til prøvetræning og han håber at flere byder sig til.

Vi har et fint hold allerede nu og et dygtigt trænerteam, som absolut vil kunne blande sig i toppen af 2. division. Dog skal AB helt op og sikre sig oprykning allerede i denne sæson, så bør der fortsat suppleres med enkelte forstærkninger, vurderer direktøren.

AB vil meget gerne rykke tilbage til 1. division hurtigst muligt, og det må gerne allerede blive i denne sæson, supplerer bestyrelsesformand Torben Oldenborg. Vi har været nødsaget til at tilpasse vores økonomi og sportslige set up som følge af vores nedrykning forrige år, men nu er vi klar til at forsøge at kikke op ad igen. Vi vurderer, at det bliver en meget lige sæson i toppen af 2. div., hvor mange stærke hold vil byde ind. Derfor afsøger vi fortsat markedet efter yderligere 2-3 spillere, som kan blive en del af et kommende oprykningsscenarie, og som vil kunne medvirke til at gøre den lille forskel der skal til for at AB kan rykke op!

Så AB er absolut ikke færdige i transfermarkedet endnu, afslutter bestyrelsesformanden.