1 point i Greve

Mandag var Akademisk Boldklub Gladsaxe på besøg i Greve.  Solen skinnede og til forskel fra i torsdags, var det et superfodboldvejr.

Nichlas Rohde var tilbage i startopstillingen efter sygdom, hvorimod Stefan Nygaard måtte se til fra tilskuerpladserne efter sidste rundes røde kort. Ud over Stefans fravær, var start 11 den samme som sidste rundes kamp mod Odder.

Akademisk Boldklub fik en ønske start, hvor Nichlas allerede i det andet minut brugte sin hurtighed på en lang stikning fra Matti Olsen, 1-0 til AB.

Efter 11 minutter fik Greve et frispark lige uden for feltet. Skuddet endte i muren, men desværre for akademikerne var Sebestian Lassen løbet frem før tid og fik derfor et gult kort. På det efterfølgende frispark løftede Sean Christoffersen den over muren og ind via stolpen. Marc Jensen lignede en der troede at den gik forbi mål.

I det 19 minut havde Rasmus Tangvig et rigtig godt forsøg efter forarbejde af Sylvester Seger Hansen.

Vi skulle frem til det 38 minut før der skete lidt igen. Rasmus Tangvig, dribler på tværs og finder Adnan Curovich, der spiller en perfekt bold indtil Sylvester Seger Hansen til scoring.

Lige inden pausen har Rasmus Tangvig bolden i kassen, men desværre offside.

5 minutter ind i anden halvleg skiftede AB en halvskadet Tobias Noor ud med Daniel Thorup

Vi skulle frem til det 57 minut før der skete det store igen. Greve fik en dødbold, der i første omgang blev clearet af AB mandskabet. Desværre blev bolden sendt ind i feltet igen og Greves Oliver Hansen stod umarkeret og kunne heade bolden i mål.

I det 67. minut kombinerede Sebastian Lassen og Sylvester Seger Hansen sig flot igennem. Desværre for Lassen manglede den sidste skarphed.

I det 72. minut Kom Martin Nielsen på banen i stedet for anfører Rasmus Nielsen.

Resten af halvlegen var det mest en rodet kamp hvor Greve satsede på dødbolde og akademikerne ikke rigtig lykkedes med at kombinere sig igennem.

 

AB's hold:

Mark Fabricius Jensen, Adnan Curovic, Matti Olsen, Philip Olsen, Tobias Noer (50. Daniel Thorup), Lukas Petersen, Sylvester Seeger-Hansen, Rasmus Nielsen (72. Martin Nielsen), Sebastian Lassen, Rasmus Tangvig og Nichlas Rohde.

 

Kampfakta:
  2' 0-1 - Nichlas Rohde
13' 1-1 - Sean Christoffersen
43' 1-2 - Sylvester Seger Hansen

57' 2-2 - Oliver Hansen

Gule kort:
AB: Sebastian Lassen