Årets fan-aften på Gladsaxe Stadion

For femte gang åbnes dørene til et fan-arrangement, hvor I får mulighed for at komme tæt på trænere og spillere. Akademisk Boldklub Gladsaxe inviterer alle AB fans og andre fodboldinteresserede til fan-aften tirsdag d. 27. februar.

Ligesom sidste år vil vi således være vært for et spændende opstartsarrangement, hvor du som fan, kan komme og høre mere om spillestilen, visionerne, præsentation af spillerne og meget mere.

I år er det ekstra spændende da der er kommet mange nye og unge spillere til i løbet af det seneste år, og ligeledes vil vores nye cheftræner, Michael Madsen, komme med et oplæg om det daglige arbejde med træningen, spillerne og hvad der generelt foregår i kulissen. Alt i alt venter der en begivenhedsrig aften, hvor mange spørgsmål omkring forventninger, spil og meget andet, vil blive besvaret. Så har du et spørgsmål, som har du har gået og tænkt over, så har du mulighed for at få det besvaret her!

Fan-arrangementet finder sted tirsdag den 27. februar kl. 19:30-21:00 i Knud Lundberg Loungen på Gladsaxe Stadion. Deltagelse i arrangementet er gratis.

Aftenens program:

19:30 - 19:40:
 Velkomst ved Key Account Manager Andreas Simonsen og Kommunikationsanvsarlig Casper Jensen.

19:40 - 20:15:
 Oplæg fra cheftræner Michael Madsen.
- Præsentation af spillertruppen.
- Hvordan vil vi gerne spille fodbold i AB?
- Hvor står vi og hvor er vi på vej hen?

20:15 - 21:00: Mulighed for at stille spørgsmål til spillere og trænere.

Der vil være mulighed for at købe øl og vand inden arrangementet.

Vi glæder os til at se dig den 27. februar til en rigtig god aften!