Uafgjort i Næstved

Lørdag eftermiddag var Akademisk Boldklub Gladsaxe en tur i Næstved, hvor de skulle forsøge at bygge videre på den flotte indsats mod Brønshøj. I forhold til den kamp var der en enkelt ændring, da Martin Nielsen ikke var blevet klar til kampen, og derfor var det unge Daniel Warmbach, som tog plads i startopstillingen. Ellers var der genvalg til alle.

Kampen blev spillet på kunstgræs, da Næstved Stadion er ved at få indlagt varme i banen.

Næstved var mest på bolden fra start, men havde svært ved at tilspille sig åbne chancer, da akademikerne stod godt defensivt.

Efter 18 minutter kom en stor AB chance, da Noer tog et indkast, som endte hos Schultz der spillede Nygaard. Schultz selv strøg i dybden og modtog bolden igen, alene igennem strøg afslutningen dog lige forbi den ene opstander.

Akademikerne kom foran efter 22 minutter, da Sebastian Lassen smed et langt indkast indover, som Stefan Nygaard forlængede til Daniel Warmbach, der kunne heade bolden i kassen! Første mål i AB-trøjen af det unge stortalent.

Kristian Uth forsøgte sig langt udefra efter 25 minutter udefra, men desværre var bolden lige på keeperen. Ellers godt sendt afsted af Uth.

Akademikerne spillede med større ro, mens Næstveds chancer kun har halve og derfor ikke nævneværdige.

Med 10 minutter igen opsnappede akademikerne bolden, og Simon Schultz løb på tværs og satte bolden op til Armend Aslani som trykkede af, men ved forreste stolpe tog Næstved-keeperen bolden.

Første store Næstved-chance kom 3 minutter før pausen, da Andreas Moos sendte et indlæg til bagrummet, hvor Kasper Mertz sparkede første gang. Heldigvis var afslutningen lige på på Mark i målet.

2 minutter efter var Kristoffer Munksgaard tæt på udligningen, da han fra en spids vinkel afsluttede fladt. Mark kunne kun halvklare, men efterfølgende blev bolden sendt væk.

Efter pausen var Næstved igen i mest boldbessidelse, men de havde store problemer med at oversætte overtaget til chancen, men AB-mandskabet hele tiden lurede på omstillinger.

10 minutter inde i 2. halvleg kom Nichlas Rohde ind til sin kamp nr. 100, da han erstattede en skadet Tobias Noer, og derfor blev Schultz rykket tilbage til en plads på venstre back.

Med 20 minutter igen modtog Aslani en dyb stikning fra Warmbach, som han tæmmede med brystet og 'first-timede', men desværre var bolden lige over Næstved-målet.

På en omstilling kom Nichlas Rohde igennem, og fik sparket bolden fladt indover, men der manglede en AB-tå til at prikke den ind. Stor chance!

Kort før tid måtte 100-kampsjubilaren Nichlas Rohde udgå med en skade, og det så ikke godt ud. Vi håber han kommer på højkant snart! Akademikerne måtte herefter kæmpe videre med en mand i undertal.

Et billede på for mange kampe i efteråret udspillede sig i overtiden, da Næstved efter hjørnespark fik udlignet til 1-1. Et hjørnespark endte i bagrummet hos midterforsvaren Jesper Christiansen, som sparkede bolden i nettaget.

Pointdeling endte det med i Næstved, i en kamp som reelt er uden betydning.

Dagens mandskab: Mark Fabricius Jensen, Sebastian Lassen, Rasmus Nielsen, Matti Olsen, Tobias Noer (56. Nichlas Rohde), Daniel Warmbach, Armend Aslani (72. Silas Trier Madsen), Sylvester Seeger-Hansen, Kristian Uth, Simon Schultz og Stefan Nygaard (Oliver Carrara).

Kampen i tal:
22' 0-1 - Daniel Warmbach

Gule kort:
Næstved: Andreas Moos
AB: Kristian Uth, Sebastian Lassen

Næste kamp: AB-Skovshoved, lørdag d. 4. november kl. 14:00 på Gladsaxe Stadion