Flot indsats med 10 mand

Akademisk Boldklub Gladsaxe stillede i uændret startopstilling til lørdagens kamp på Gladsaxe Stadion mod B93 og det betød, at Matti Olsen afsonede sin sidste karantænedag efter udvisningen mod Næstved.

AB startede afventende, overlod initiativet til B93 og satsede på omstillinger.

B93 fik kampens første mulighed efter 22 minutter, da Nicolai Olsen blev spillet fri, men AB målmand Mark Fabricius klarede flot.

Akademikerne havde svært ved at holde fast i bolden og komme frem til muligheder.

Kort før pausen kunne de vævre B93 angribere spille sig igennem et lidt tungt AB forsvar og Sebastian Cszajkowski kunne passere Mark Fabricius i AB målet og bringe gæsterne foran 1-0.

I overtiden af de første 45 minutter kom der masser af dramatik på Gladsaxe Stadion.

Mark Fabricius styrtede ud af sit mål, men anfører Rasmus Nielsen kom i tvivl og Sebastian Cszajkowski kom imellem. Da B93eren  skulle sparke bolden i det tomme mål, kom Rasmus Nielsen tilbage og nedlagde B93eren i en voldsom tackling. Korrekt straffespark og rødt kort til AB anføreren.

Mark Fabricius gjorde skaden god igen med en fremragende straffesparksredning og AB kunne gå til pause kun bagud 0-1.

Det måtte blive bedre i de sidste 45 minutter trods én mand i undertal og det blev det.

Fra 2. halvlegs start blev Daniel Warmbach trukket ned ved siden af Adnan Curovis i midterforsvaret og det betød masser af arbejde for midtbanen.

Et AB frispark fra Kristian Uth blev farligt, da Adnan Curovic nåede højest og fik headet på tværs, hvor Nichlas Rohde var uhyre tæt på.

AB fastholdt momentum og kort efter fandt Martin Nielsen med en følt aflevering Stefan Nygaard og han headede sikkert udligningen i mål til 1-1 og det var flot kommet tilbage af ABerne.

Nichlas Rohde havde en godt gennembrud i højre siden og AB trykkede på.

Sylvester Seeger-Hansen og Stefan Nygaard drev bolden frem med fine kombinationer, som bragte Nygaard i en fin position, men afslutningen sad på indersiden af stolpen helt oppe i målhjørnet. Det var tæt på.

B93 svarede igen med et forsøg, som AB forsvaret fik blokeret.

Nichlas Rohde blev erstattet af Armend Aslani og ingen tvivl om, at AB trods en mand i undertal gik efter sejren.

Igen gode kombinationer af Seeger-Hansen oig Nygaard, men afslutningen tæt forbi mål.

Kort efter drev Kristian Uth bolden frem i venstre side og den flade aflvering lå perfekt til Stefan Nygaard, men lige på målmanden.

Flot AB spil med masser af selvtillid og vilje og målet lå og lurede.

Kristian Uth opfangede bolden, AB i overtal og igen Stefan Nygaard tæt på.

Det blev ved lige ved og næsten, men hold da op for et comeback af AB. En håbløs 1. halvleg, bagud 0-1 med en mand i undertal og så er man ikke helt tilfreds efter de 90 minutter med 1-1.

Næste gang gælder det topholdet Hvidovre og lad os håbe, spillerne kan fortsætte de gode takter fra de sidste 45 minutter i dagens kamp.

Tillykke til Frederik Jørgensen med første kamp på Gladsaxe Stadion og den vil han nok huske. Udskiftning langt inde i overtiden og ind med Frederik til debuten, der vel varede tre sekunder inden dommeren fløjtede for sidste gang. Ja, sådan kan det gå!

ABs hold: Mark Fabricius, Sebastian Lassen, Rasmus Nielsen (anf.), Adnan Curovic, Tobias Noer (87. Simon Schultz), Daniel Warmbach, Kristian Uth, Martin Nielsen, Nichlas Rohde (74. Armend Aslani), Stefan Nygaard (90. Frederik Jørgen - debut, tillykke), Sylvester Seeger-Hansen - ikke benyttet: Jesper Christiansen (målmand), Oliver Carrara.

Mål: 38. minut 0-1 Sebastian Cszajkowski, 56. minut 1-1 Stefan Nygaard

Advarsler: Martin Nielsen, Sylvester Seeger-Hansen og Stefan Nygaard, AB samt Kristian Holm, Martin Heisterberg, Sebastian Cszajkowski og Andreas Heimer, B93

Udvisning: Rasmus Nielsen, AB

Tilskuere: 458

ABs næste kamp: fredag d. 6/10 kl. 18.30 på udebane mod Hvidovre ABs

Næste kamp på Gladsaxe Stadion: fredag d. 20/10 kl. 19.00 mod Brønshøj