Hvorfor spiller du i AB? Fordi klubben har nogle ambitioner og målsætninger, som jeg synes er spændende og gerne vil være en del af.
Hvilke forventninger har du til forårets kampe?
Jeg forventer et hårdt forår med masser af spændende kampe og god fodbold, hvor vores målsætning om en top 5 placering bliver indfriet.
Hvilken ABer bliver den største profil i foråret?
Tror at Bræmer og Waltorp er et godt bud, synes de ser skarpe ud.
Hvem fortæller de klart dårligste jokes på holdet?
Den pris må Poul nok løbe med, med Lykke lige i hælene på ham. For deres humor kan godt nok være plat og komme ud på et sidespor, hvor ingen andre kan være med.
Hvem har den dårligste musiksmag på holdet?
Det må være vores massør Lars, han er helt vild med ´Fede Fin med Band´ - tror jeg de hedder.
Hvem bruger mest tid foran spejlet efter træning?
Tauber og Casper Andersen. De to bruger den ene creme efter den anden og går ikke uden for en dør, før håret er sat mindst et par gange.
Hvis du kunne gøre én ting bedre i dit fodboldspil, hvad skulle det så være?
Hvis jeg scorede flere mål, ville jeg blive glad.
Hvis du kunne ændre én af dine holdkammeraters frisure, skulle det være:
Kunne rigtig godt tænke mig at se Lykke med langt hår. Har hørt det krøller, når det vokser ud og det ville satme være sjovt at se.
Hvis du kunne være usynlig én dag, hvad ville du så gøre?
Aner det ikke, men mon ikke man kunne finde på noget sjovt at tage sig til, hvis man kom i den situation.
Hvad ville du synge, når det blev din tur på karaokebaren?
Stik mig en dansk sang fra 80erne, så springer jeg køen over.
Hvem i truppen vil egne sig bedst som deltager i Paradise Hotel?
Philip Manneh.. han ville gøre det godt derinde.
Hvis du kunne være ‘the star’ i en berømt film, hvem skulle du så spille sammen med? Kom med Megan Fox så ville jeg ikke kede mig.
Hvad ville du gøre, hvis du vandt 10 millioner i Lotto?
Så ville jeg ikke vide hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Hvad har du liggende på din iPod? Alt fra de glade 80ere og 90ere til nutiden pop, rock og electron.
Beskriv en ægte AB fan med 3 ord: trofast, engageret og grøn