Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Vi har masser af overskud

2009-10-24

Søndag er vi klar til endnu et vigtigt opgør på Gladsaxe Stadion, når nedrykkerne fra SAS Ligaen Vejle kommer på besøg.

Bjergsted ude med karantæne

AB må undvære backen Kenneth Bjergsted, der blev udvist i 0-0 kampen mod Thisted, og desuden er Jesper Håkansson, Jacob Berthelsen og Thomas Seidelin definitivt ude med skader.
De to unge U/19 landsholdsspillere David Boysen og Nicolai Jørgensen er begge tvivlsomme med henholdsvis ryg- og lyske problemer.
Det betyder, at truppen til kampen ser således ud:
Jens Waltorp Sørensen og Jakob Haugaard (målmænd), Mathias Tauber, Casper Andersen, Andreas Sørensen, Oliver Lund, Rasmus Thelander, Peter Benjaminsen, Casper Henningsen, Rasmus Nielsen, Klaus Lykke, Carsten Fredgaard, Simon Bræmer, Andreas Granskov, Nicolai Jørgensen, Thomas Asmussen, David Boysen og Nick Christensen.

AB er stadig ubesejret i turneringen, hvilket klart er godkendt efter 11 kampe. Men med den jævnbyrdighed der er i rækken, må stimen med uafgjorte gerne stoppe, så vi igen kan få nogle sejre ind på kontoen.
Vejle vandt i søndags 1-0 over AC Horsens og i torsdag blev det 1-2 mod Viborg, så det er et Vejle hold, der skal have point, der kommer på besøg.

Gensyn med to gamle ABere

På Vejles hold er der gensyn med Gladsaxe Stadion for backen Allan Olesen og kantspilleren Brian Nielsen. Allan Olesen var med til at vinde pokalfinalen i 1999 og nåede 98 kampe for AB inden det gik til franske St. Etienne og derfra til Vejle via AaB. Brian Nielsen skiftede i sommeren 2005 til Vejle og opnåede 23 kampe og 2 mål for AB. Velkommen tilbage!

Som AB, er Vejle også ramt af skader. Mod Viborg sad Allan Garde, Steffen Kielstrup og Delani ude med skader, og det er kun realistisk at Gaarde evt. bliver klar, ifølge Vejle Amts Folkeblad, men nu må vi se kl. 13.45.

Vi har et stort overskud

ABs cheftræner Flemming Christensen (billedet) glæder sig til endnu en topkamp.
- Det er dejligt, at vi stadig er med i topkampene så langt inde i turneringen, vurderer Flemming Christensen. Vi har spillet godt og burde vel have sejret i nogle af de uafgjorte kampe vi har spillet. Men vi har et stort overskud tilbage til de sidste kampe inden vinterpausen.

Sidst de to hold mødtes på Gladsaxe Stadion, blev det 4-1 til Vejle på blandt andet to straffesparksscoringer indenfor 1 minut, mens Philip Manneh Andersen scorede ABs mål.
De sidste 10 opgør har givet 3 AB sejre, 1 uafgjort og 6 Vejle sejre med en målforskel der siger 17-16 i Vejles favør.

Dommer i kampen er Henrik Priegel og på linjerne Rene Jensen og Thomas Lautrup Thorgaard.

Kampstart er kl. 13.45 og husk vintertiden!

 

Endnu ingen kommentarer til "Vi har masser af overskud"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga