2008-07-25
21-årige Mads Villadsen skifter til AB fra Køge Boldklub. Har sin første træning i dag.
Mads Villadsen (billedet) kan få et hurtigt gensyn med sine tidligere holdkammerater fra Køge, da de 13. august kommer på besøg, på Gladsaxe Stadion i Ekstra Bladet Cup (Landspokalturneringen).
Klub med ambitioner
Selv glæder Villadsen sig til at fortsætte sin karriere hos AB: - Det er ambitiøse og engagerede folk der er i klubben – man kan sige hvis vi skal opfylde målsætningen om oprykningen til SAS Ligaen i 2010 er det jo også nødvendigt. Jeg har i hvert fald en meget stærk tro på vi kommer til at opfylde målsætningen, det kunne være fedt at spille AB tilbage i den bedste række, fortæller AB´s nye spiller.
Tidligere har Villadsen været i Brøndby, Herfølge og altså senest Køge. Mads Villadsen kan bruges både på højre og venstre midtbane.