2011-05-31
Jens Waltorp Sørensen (billedet) fik 60 minutter på banen mod Hareskov IFs serie 2 hold i anledning af naboernes 70 års fødselsdag, men det var ikke som målmand!
Waltorp viste store evner som angriber, hvor han kronede en stor indsats med i sikker stil at sparke bolden i mål på Carsten Fredgaards gode aflevering - godt nok fra to meters afstand, men alligevel nok til også at fremføre en måljubel på niveau med, hvad vi oplever i de store ligaer sydpå.
Mehmet Asanovski, Klaus Lykke, Emil Kjærsgaard og Thomas Juel-Nielsen scorede de øvrige AB mål, mens Klaus Lykke lavede et mindre klodset straffespark, så Jacob Master Estrup sikkert kunne score til slutresultatet 1-5 hos Jakob Haugaard til stor jubel for hjemmepublikummet.
De 280 tilskuere fik god underholding og Hareskovs spillere havde stor ære af kampen i et flot arrangement.
ABs startformation: Jakob Haugaard, Mads Brandis, Thomas Juel-Nielsen, Casper Andersen, Carsten Fredgaard, Muamet Asanovski, Klaus Lykke, Rasmus Nielsen, Thomas Asmussen, Casper Offenberg og Nick Christensen.
Mål: 10. min. 0-1 Muamet Asanovski, 47. min. 0-2 Klaus Lykke, 69. min. 0-3 Emil Kjærsgaard, 72. min. 0-4 Jens Waltorp Sørensen, 76. min. 0-5 Thomas Juel-Nielsen, 82. min. 1-5 Jacob Master Estrup (straffespark)
Undervejs kom også Emil Kjærsgaard, Frederik Weibel, Simon Ayo Okosun, Oliver Hansen samt Jens Waltorp på banen.
ABs trup har nu to træningspas med forskellige test tilbage inden det er sommerferie fra på søndag.