2011-02-12
Akademisk Boldklub og Brønshøj spillede 1-1 i lørdagens træningskamp i Tingbjerg, som blev afviklet i et godt tempo på en fantastisk flot solrig februardag.
AB havde det svært i starten og Brønshøj kom da også fortjent foran 1-0 da Kasper Kristensen kunne sparke en løs bold ind bag Jens Waltorp Sørensen i AB målet.
Målet vækkede AB spillerne, der begyndte at spille glimrende med gode kombinationer.
Carsten Fredgaard fik et mål annuleret for offside og to gange blev der appeleret for straffespark. Først mod Rasmus Nielsen og lidt senere mod Nick Christensen.
Kantspilleren Daniel 'Elly' Pedersen havde et glimrende langskud, som Brønshøj målmand Kim Drejs fik afværget til hjørnespark og kort efter kom den fortjente udligning.
Klaus Lykke fandt Nick Christensen (billedet) med en følt aflevering bag om Brønshøjs midterforsvar og Nick kunne flot heade bolden i mål.
Carsten Fredgaard kunne have afgjort det hele i begyndelsen af 2. halvleg, da han efter et flot løb blev spillet glimrende fri af Casper Henningsen, men hans forsøg ramte stolpen.
De sidste 30 minutter forløb uden de store chancer og spillet bar også præg af, at der for begge holds vedkommende blev skiftet flittigt ud.
ABs hold: Jens Waltorp Sørensen, Mads Brandis (46. Rasmus Thelander), Thomas Juel-Nielsen, Casper Andersen, Emil Farver, Casper Henningsen (60. Casper Offenberg), Klaus Lykke, Rasmus Nielsen (85. Benjamin Lee), Carsten Fredgaard (60. Thomas Asmussen), Daniel 'Elly' Pedersen ((80. Frederik Weibel), Nick Christensen (70. Jonathan Nielsen)
AB spiller igen på tirsdag, når OB kommer til kunstgræsbanen på Marbækvej i Skovlunde med kampstart kl. 14.00.