Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Uafgjort mod HB Køge

2011-11-15 Akademisk Boldklub spillede i går eftermiddags på udebane mod HB Køge i sidste kamp i efterårets udgave af Reserveligaen. Med et hold bestående af 11 spillere fra 1.-holdstruppen suppleret med spillere fra både U/19- og U/17-holdet sluttede opgøret, efter en jævnbyrdig og livlig affære, med en pointdeling.

Det var gæsterne fra AB, der lagde bedst for land, da den unge angriber Jonathan Nielsen (billedet) allerede efter 10. minutters spil, på et kontraangreb efter et HB Køge hjørnespark, sparkede bolden i kassen til 1-0. Kort efter gjorde hjemmeholdet det til 1-1 inden Azad Corlu, efter glimrende forarbejde af Muamet Asanovski, gjorde det til 2-1 til kort før pausen. Midtvejs i 2. halvleg blev det så 2-2 på et godt langskud fra en HB Køge spiller. Til slut var der chancer til begge mandskaber, men kampen sluttede fortjent med ét point til begge mandskaber.

Med resultatet slutter AB enten på 5. eller 6. pladsen i Øst kredsen, hvilket betyder at reserveholdet i foråret møder nr. 5 og 6. fra Nord og Vest puljerne. Kampprogrammet for forårets reserveliga forventes offentliggjort i starten af det nye år.

ABs startopstilling mod HB Køge:
Nicolaj Bjerregaard – Danni Jensen, Oliver Hansen, Casper Andersen, Jakob Nielsen - Nicolai Melchiorsen, Simon Okosun (U/19), Frederik Weibel - Azad Corlu, Jonathan Nielsen, Muamet Asanovski.

Indskiftet:
Gunnar Zachariasen, Kasper Rice (U/19), Freebody Appiah (U/19) og Alexander Eriksen (U/17), Filip Davidovski (U/17).

Endnu ingen kommentarer til "Uafgjort mod HB Køge"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga