Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Uafgjort i sidste test

2010-03-14

AB havde søndag taget turen til Sverige til forårets sidste træningskamp inden det på næste søndag gælder FC Fyn.

Modstanderen var Ängelholm FF, der til daglig spiller i Superettan, der svarer til den danske 1. division.

De første 45 minutter var meget lige. Ängelholm FF havde måske bolden mest, men AB havde chancerne.

David Boysen testede overliggeren, Kim Christensen gik flot alene igennem, men den svenske målmand fik reddet fantastisk og det gjorde han også kort efter på et flot Jesper Håkansson forsøg.

Fra 2. halvlegs start blev Oliver Lund erstattet af Casper Henningsen (billedet) og det betød, at Carsten Fredgaard blev rykket tilbage på backpladsen, mens Henningsen kom ind på sin vante plads på kanten.

Kort ind i 2. halvleg begik Rasmus Thelander straffespark og værterne kunne bringe sig foran 1-0.

Men den føring holdt ikke længe. Først ramte Nicolai Jørgensen stolpen og et par minutter senere var David Boysen manden bag Casper Henningsens udligning, da han flot gik til baglinjen og spillede bolden skråt bagud til Henningsen, der sikkert scorede.

Jens Waltorp Sørensen måtte ud i en flot redning, for at holde Ängelholm fra, at komme foran igen, da han glimrende klarede et langskud.

Midtvejs i 2. halvleg fik Klaus Lykke sin andet gule kort og blev dermed sendt tidligt i bad, men med kun 10 mand var Kim Christensen tæt på at bringe AB foran på en kæmpe hovedstødschance.

I slutningen af kampen bølgede det frem og tilbage, og det var svært at se, at AB kun var 10 spillere.

En jævnbyrdig og lige træningskamp sluttede uafgjort, og næste gang gælder det vigtige point!

ABs hold: Jens Waltorp Sørensen, Mikko Hauhia, Rasmus Thelander, Casper Andersen, Oliver Lund (46. Casper Henningsen), Nicolai Jørgensen (68. Peter Benjaminsen), Klaus Lykke, Jesper Håkansson, Carsten Fredgaard, David Boysen (65. Nick Christensen) og Kim Christensen (77. Thomas Asmussen).

Mål: 50. min. 1-0 Ängelholm FF (straffe), 56. min. 1-1 Casper Henningsen

 


Endnu ingen kommentarer til "Uafgjort i sidste test"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga