Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Tredje sejr på stribe i Jylland

2010-09-20 Søndag tog akademikerne til Kolding og fik vi de 3 point med hjem. Akademisk Boldklub startede med at være spilstyrende det meste af første halvleg, dog uden at komme til de helt store chancer. I den anden ende havde Jens Waltorp en god dag på kontoret, og havde to flotte redninger i 1. halvleg efter at Kolding FC fik presset spillet længere frem på banen og i den periode havde ABerne svært ved at etablere deres spil. Kolding FC får lagt et stort tryk og som konsekvens af dette en del hjørnespark, som heldigvis ikke førte til scoring.



I den sidste del af 1. halvleg fik Akademisk Boldklub igen etableret spillet og efter nogle fine 1. gangs afleveringer havde dagens anfører, Peter Benjaminsen, en god afslutning som Koldings målmand Jens Rinke måtte fiste over mål. På det efterfølgende hjørnespark landede bolden på kanten af feltet, og Thomas Asmussen bankede til den med højre foden og bolden sejlede helt over i højre side af målet. Flot flot mål af Asmussen som startede inde for første gang i denne sæson.



Fra 2. halvlegs start kom Kolding ud med fornyet gejst og mere direkte spil og allerede i 2. halvlegs første minut havde Kolding en afslutning, men den stærkt spillende Thomas Juel-Nielsen fik blokeret afslutningen. Minuttet efter var Rasmus Nielsen millimeter fra at nå frem til et indlæg, så ja det var en livlig kamp denne eftermiddag i smukke regnfulde omgivelser på Kolding Stadion.



Efterhånden som halvlegen skred frem bliver der åbnet lidt mere op og spillet bølger frem og tilbage og heldigvis var Jens Waltorp spillet varm! Midt i halvlegen trykker Kolding på og Jens Waltorp har vel en af sin karrieres bedste redninger da han i ren Gordon Banks stil, fik højre lap på en knaldhård afslutning fra tæt hold. Efter den redning må man spørge sig selv om Jens Waltorp, er forbundet med de græske guder?



I de sidste 25 minutter har akademikerne mange muligheder for at lukke kampen. Thomas Asmussen har helt frit skud men afslutter lige over Jens Rinkes mål. Og senere en omstilling hvor Thomas Asmussen spillede Nick C spillet alene med keeperen men afslutningen er ikke god nok. Akademikerne burde i denne periode af kampen udvise større kynisme foran Koldings mål og undgå at de sidste par minutter skulle blive nervepirrende, og det blev de.



Koldings største chance kom efter at Justice John kom til baglinjen, og lagde bolden i en blød bue ind i pandebrasken på Casper Johansen som på forunderlig vis fik dirigeret bolden forbi mål, da stadion uret runder det 89. tyvende minut!



Endelig fløjtede kampens udmærket dommer, Mikkel Tykgaard, kampen af og den tredje sejr på stribe i Jylland var i hus.



Cheftræner Kasper Kurland udtalte efter kampen: ”Det er dejligt med 3 point igen, efter 3 gange uafgjort i træk. Spillerne arbejdede stenhårdt og selvom det blev lidt for spændende til sidst, skal det ikke tage noget af glæden ved at vinde. Jeg synes vi dominerer kampen og spiller godt mellem felterne, men vi får desværre ikke udfordret deres forsvar og målmand afgørende, og ret beset producerer vi for få chancer, set over hele kampen.” slutter Kurland.



Sejren kom i hus, og i søndagens kamp havde Kurland og Hansens tropper, det held og dygtighed i de afgørende minutter, som har manglet lidt i sæsonens tidligere kampe.



De 3 point betyder at vi fortsat er med i den pæne ende af tabellen og på søndag får vi lokalt besøg af ”Hvepsene fra Brønshøj” som formentlig medbringer en livlig fanskare – og med det, en opfordring om stort fremmøde på Gladsaxe Stadion til at støtte spillerne mod endnu en sejr!

Waltorp
Brandis – Casper A – Thomas Juel – Fredgaard
Rasmus N – Asmussen – Benjaminsen
Henningsen – Nick – Boysen

Mål. 45. Min. 0 – 1. Thomas Asmussen

Udskiftninger:
60. min. Boysen ud – Daniel Pedersen ind
72. min. Casper H ud – Offenberg ind
84. min. Asmussen ud – Kim C ind

Ingen advarsler til AB

Tilskuere: 475. (6 fra AB)

1 kommentar til "Tredje sejr på stribe i Jylland"

Hvem spillede?

Hvem startede inde og hvem blev skiftet ind?
Skrevet af David20/09/2010, kl. 16:25
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga