2010-07-19
AB tabte dagens kamp i Reserveholdsturneringen med 3-4 til FC Nordsjælland trods en komfortabel 3-0 føring ved pausen.
Benjamin Lee var i hopla og scorede alle tre AB mål, hvor især det sidste var glimrende, da han i fuldendt balance trak ind i banen og driblede forbi en FCN forsvarer inden han lobbede bolden over målmanden.
Benjamin Lee er sammen med backen Johan Troest og forsvarsspilleren Thomas Juel Nielsen på prøve i AB og de tre spillere træner med resten af ugen, hvorefter der vil blive taget stilling til, hvad der så skal ske.
Kampen var meget lige og der var chancer i begge ender.
AB målmand Jens Waltorp Sørensen (billedet) reddede flot et straffespark fra Rawaz Lavan begået af Oliver Lund, Peter Benjaminsen og Oliver Lund havde begge et forsøg på træværket mens FC Nordsjælland havde et enkelt stolpeforsøg.
AB spillede en glimrende 1. halvleg med flotte kombinationer samt glimrende opspil og det lover godt for fremtiden.
FC Nordsjælland fik hurtigt reduceret to gange i begyndelsen af 2. halvleg og 4-3 målet blev sat ind i overtiden, mod en flok trætte AB spillere, hvor et uafgjort resultat nok havde været mest retfærdigt.
- Jeg synes vi spiller en godkendt kamp, vurderede ABs nyudnævnte sportschef John Møller efter kampen. Det var tydeligt i 2. halvleg, at vi kun har trænet en uges tid, mens FC Nordsjælland spillerne har væsentlig flere træningstimer i benene efter sommerpausen og dermed en bedre grundform. Men jeg synes, der er meget positivt vi kan tage med fra dagens kamp.
ABs hold: Jens Waltorp Sørensen, Kenneth Bjergsted (46. Mads Brandis), Klaus Lykke, Rasmus Thelander (60. Thomas Juel Nielsen), Oliver Lund (46. Johan Troest), Rasmus Nielsen, Peter Benjaminsen, David Boysen, Casper Henningsen (55. Casper Offenberg), Nick Christensen, Benjamin Lee (55. Kim Christensen)
ABs næste træningskamp spilles d. 24/7 kl. 10.30 på udebane mod FC Roskilde.