Tre landsholdsspillere i aktion
2008-10-16
Siden i lørdags har AB haft tre landsholdsspillere i aktion.
Christian Høgni Jacobsen har spillet to VM kvalifikationskampe med Færøerne, mens de to unge talentlfulde spillere David Boysen (billedet) og Oliver Lund har været i kamp med det danske U/19 landshold.
Christian Høgni Jacobsen fik fuld spilletid i Færøernes to kampe mod henholdsvis Østrig i Torshavn og på udebane mod Litauen.
Kampen mod Østrig var meget opløftende for Færøerne der spillede uafgjort 1-1 og Høgni havde faktisk en god chance i 1. halvleg for en scoring, men fik ikke afsluttet hurtigt nok. Mod Litauen blev det til et 0-1 nederlag.
Spændende at følge Høgni i de kommende AB kampe!
Oliver og David spillede to testkampe med det danske U/19 landshold mod Frankrig og Tyrkiet, inden det senere på efteråret gælder EM kvalifikation på Cypern.
Oliver Lund fik fuld spilletid i begge opgør som venstre back og gjorde det glimrende, mens David Boysen i 1-2 opgøret mod Frankrig blev udskiftet et kvarter før tid.
I dagens opgør mod Tyrkiet blev det til 90 minutter i 1-1 kampen mod Tyrkiet og David lavede, efter endnu en flot præstation, det udlignende danske mål efter 65 minutter.
Flot indsats af alle tre ABere, og spændende at se hvor mange af de tre landsholdsspillere, der er med i den trup, som cheftræner Flemming Christensen udtager til søndagens opgør i Viasat Divisionen på udebane mod Herfølge.