2009-02-06
Angriberen Poul Hübertz (billedet) er endnu ikke helt kampklar endnu og er derfor ude til lørdagens træningskamp mod FC Fyn sammen med Andreas Sørensen, Philip Manneh Andersen og Kenni Olsen.
- Hübertz mangler lidt endnu, for at være helt kampklar, siger cheftræner Flemming Christensen, og da der stadig er god tid til første turneringskamp, er der ingen grund til at forcere noget. Hübertz er skadesfri og træner godt med, men vi tager det stille og roligt.
Resten er truppen er kaldt ind til opgøret og der vil så være mulighed for at se lejesvenden fra FC Amager forsvarsspilleren Morten Juul Hansen an.
Kampen spilles kl. 11.00 på den nye flotte kunstgræsbane bag ved den gamle tribune - husk rygning er forbudt omkring banen samt at hunde ikke har adgang.
ABs spillertrup holder fri fra dagens træning og istedet agerer de trænere for hver deres hold, i den store Sponsor Cup 2009 for ABs mange sponsorer i AB Hallen på Skovdiget.
Lad os håbe, at spillerne springer den efterfølgende fest i ABs Restaurant over, så de er klar til morgendagens kamp mod FC Fyn!