2011-08-01
Der venter spillerne i Akademisk Boldklubs A/trup et par spændende dage, når de sammen med trænere og ledere tager på et to dages teamtræningskursus arrangeret af Dolphin Group fra Jægerspris.
Spillerne møder til træning tirsdag kl. 9.00 på Skovdiget i Bagsværd hvorefter holdet tager til Gladsaxe Stadion, hvor der skal tages holdfoto og spises frokost.
Efter frokost kører spillerne ud i den sjællandske natur, hvor de formentlig vil blive udfordret på mange forskellige niveauer.
Der vil bl.a. blive arbejdet med samarbejde og kommunikation, det sociale element samt fælles oplevelser.
Vi vender tilbage med referat fra udfoldelserne senere på ugen.