2009-03-17
Navn: Thomas Asmussen
Hvorfor spiller du i AB? Siden jeg kom til klubben som juniorspiller for tre år siden, har jeg haft det godt, og der er et super socialt miljø i AB. Samtidig er det en klub, hvor jeg kan udvikle mig, og jeg er overbevist om, at det er en klub, som kan hjælpe mig med, at opnå de mål jeg har med min fodbold.
Hvilke forventninger har du til forårets kampe? Hvis der bliver arbejdet hårdt og koncentreret, har vi truppen til at vinde rigtig mange kampe, og så ser målsætningen om top 5 meget realistisk ud.
Hvilken ABer bliver den største profil i foråret? Jeg tror det bliver afgørende, at vi skal score flere mål end vi gjorde i efteråret, så jeg tror der bliver en af vores angribere, som jeg synes alle har virket skarpe her i opstarten.
Hvem fortæller de klart dårligste jokes på holdet? Poul Hübertz fortæller så mange, at han ikke kan undgå også at fortælle de dårligste.
Hvem har den dårligste musiksmag på holdet? Jeg har en bred musiksmag, men har da hørt et par sløje sange fra Hübertzs iPod.
Hvem bruger mest tid foran spejlet efter træning? Den går til midterforsvarene Mathias Tauber og Casper Andersen.
Hvis du kunne gøre én ting bedre i dit fodboldspil, hvad skulle det så være? Som central midtbanespiller skal jeg blive en bedre bolderobrer.
Hvis du kunne ændre én af dine holdkammeraters frisure, skulle det være: Så ville Bræmers garn nok få en tur med saksen.
Hvis du kunne være usynlig én dag, hvad ville du så gøre? Det ved jeg virkelig ikke.
Hvad ville du synge, når det blev din tur på karaokebaren? Noget Michael Jackson.
Hvem i truppen vil egne sig bedst som deltager i Paradise Hotel? Jeg ville nok sende Oliver Lund afsted.
Hvis du kunne være ‘the star’ i en berømt film, hvem skulle du så spille sammen med? Adam Sandler.
Hvad ville du gøre, hvis du vandt 10 millioner i Lotto? Købe en Bentley.
Hvad har du liggende på din iPod? Meget forskelligt, nok mest RnB og Hip/Hop.
Beskriv en ægte AB fan med 3 ord: Stolt, loyal og højlydt.