Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Svensk stortalent til AB

2011-02-17 Akademisk Boldklub har forstærket truppen med den 19-årige svenske kantspiller Muamet Asanovski, der har været ledig på markedet siden han i slutningen af 2010 stoppede i Malmö FF.

Muamet Asanovski er en spændende offensiv spiller, der i den forgangne sæson har figureret i A-truppen hos de svenske mestre Malmö FF. Asanovski blev i sin tid, som den første i sin årgang, rykket op fra U19 truppen til A-truppen i Malmö - hele 1 1/2 år før han blev seniorspiller. På Malmös 1. hold har den unge svensker dog stået lidt i skyggen af et par mere erfarne og rutinerede spillere, hvorfor det på 1 1/2 år blot er blevet til to liga optrædener i Allsvenskan.

Det unge svenske talent, som har fået sin fodboldopdragelse i Malmö FF, har på internationalt niveau repræsenteret Sverige på både U/17- og U/19-landsholdet, hvor det til dato er blevet til 19 kampe. Det er således en talentfuld spiller, som akademikerne får tilgang af. ABs Sportschef, John Møller glæder sig da også over at kunne forstærke truppen med den unge svensker.

- Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes os at hente Muamet Asanovski. Det er en spiller, som vi har fulgt igennem flere år, og vi føler os overbeviste om, at han bliver en spændende tilføjelse til vores trup, udtaler John Møller. I Muamet Asanovski får vi en både hurtig og teknisk dygtig kantspiller, som vi venter os meget af. Selvom vi er meget tilfredse med truppen, så har det stået højt på vores ønskeliste at supplere med yderligere en offensiv spiller og det er nu lykkedes, slutter Sportschefen.

Muamet Asanovski får trøje nr.7 i AB  og starter træningen med sine nye holdkammerater allerede i dag torsdag og kan således debutere for AB allerede på lørdag, når akademikerne i næste træningskamp tager imod B93.

Endnu ingen kommentarer til "Svensk stortalent til AB"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga