rss feed rss feed

Status fra cheftræneren

2010-02-09

AB spiller i morgen onsdag årets 6. træningskamp, når AB tørner sammen med FC Nordsjælland på kunstgræsbanen v/ Værløse Stadion kl. 13.00.

Cheftræner Flemming Christensen (billedet) må af forskellige årsager se bort fra Kenneth Bjergsted, Oliver Lund, Simon Richter, Jesper Håkansson og Kim Christensen.

Truppen ser derfor således ud: Jens Waltorp Sørensen og Lasse Schwartz Jørgensen (målmænd), Mikko Hauhia, Mathias Tauber, Rasmus Thelander, Casper Andersen, Andreas Sørensen, Nicolai Jørgensen, Carsten Fredgaard, Rasmus Nielsen, Klaus Lykke, Thomas Asmussen, Peter Benjaminsen, Casper Henningsen, Simon Bræmer, David Boysen og Nick Christensen.

Cheftræneren har trods dårlige vejrforhold haft masser af gode træningspas.

- Vi har mange, helt op til otte, gode træningspas i ugen fordelt på fodbold, styrke og løbetræning, som indimellem bliver krydret med træningskampe, så jeg er godt tilfreds, udtaler Flemming Christensen.

- Vi har fået en god trup med god fordeling af erfaring og talent, som betyder 2 dygtige spillere til alle positioner, og det betyder en sund konkurrence om pladserne.

Flemming Christensen har bevidst ladet alle mand i truppen få masser af spilletid i træningskampene.

- I træningskampene sidder spillerne over, hvis de har den mindste tendens til belastningsskader, for så går det ikke ud over den fysiske træning, som vi vægter højest i øjeblikket.

- De få ting vi har fokus på i forbindelse med træningskampe har alle spillere vist, de har forstået og magtet gennemført. Det har, helt naturligt, specielt været i begyndelsen af træningskampene at tingene har været synlige og rytmen er naturligt faldet i takt med ind- og udskiftninger og her har det været ligegyldigt hvem der startede.

Trænerteamet er også fuldt tilfredse med truppens fysik i træningskampene.

- Vi er nu halvvejs i forløbet fra første træning frem mod første vigtige kamp og det har været rigtigt godt, vurderer Flemming Christensen. Vi er nøjagtigt, hvor vi gerne vil være med 6 uger igen til den første vigtige kamp. Nu venter vi bare på mildere vejr. 

Det er vi nok mange der gør!  

Endnu ingen kommentarer til "Status fra cheftræneren"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Klestrup | partners
  • Jacobil
  • Carlsberg
  • AB Event & Konference