2011-08-27
Søndag tager AB en tur til Jylland for at møde én af oprykningsfavoritterne i form af FC Fredericia, der er kommet flot fra start og som det eneste hold i rækken har maksimum point efter sejre på 3-1 over FC Vestsjælland og 4-1 over FC Hjørring.
ABs trup
Casper Andersen fik en fibersprængning under opvarmningen til Viborg kampen og er sammen med Benjamin Lee, der har været syg i løbet af ugen, samt målmand Jens Waltorp Sørensen, stadig knæproblemer, ude af truppen.
Til gengæld er den rutinerede midtbanespiller Nicolai Melchiorsen (billedet) med i truppen og kan få comeback i AB trøjen, hvor hans sidste optræden var tilbage i oktober måned 2005, da AB på et Brian Gellert mål vandt 1-0 over HIK.
Det betyder, at ABs trænerteam Kasper Kurland og Poul Hansen kan udtage en startformation blandt disse 18 navne:
Jakob Hauggard og Nikolaj Bjerregaard (målmænd), Mads Brandis, Thomas Juel-Nielsen, Oliver Lund, Emil Farver, Rasmus Thelander, Klaus Lykke, Thomas Asmussen, Nicolai Melchiorsen, Muamet Asanovski, Azad Corlu, Gunnar Zachariasen, Lukas Lerager, Casper Henningsen, Casper Offenberg, Marc Dal Hende og Jonathan Nielsen.
Cheftræneren om kampen
- Det er godt hold, som vi skal møde og jeg har FC Fredericia som klar oprykningskandidat. Det bliver en spændende udfordring for vores unge hold, men vi går naturligvis efter at vinde kampen. Jeg håber, vi kan fortsætte de gode takter fra Viborg kampen både spillemæssigt, men også indstillingsmæssigt!
Sidste opgør mod FC Fredericia
De sidste 10 kampe har givet fire FC Fredericia sejre og to til AB med en målscore på 14-9 i Fredericia favør. Sidste sæsons kamp i Fredericia vandt AB 2-0 på mål af David Boysen og Casper Henningsen mens Fredericia fik revanche på Gladsaxe Stadion, da de vandt 4-0.
Kampens dommer
Dommer er Anders Poulsen med Peter Kjærsgaard-Andersen og Henrik Larsen på linjerne og de er klar til at sætte opgøret igang kl. 15.00.
Spillested
Monjasa Park, Vestre Ringvej 100 i Fredericia