2009-09-26
AB tager imod Viborg i et meget vigtigt opgør for begge hold søndag kl. 13.45 på Gladsaxe Stadion.
Efter sidste weekends resultater ligger AB fortsat på 1. pladsen, mens Viborg er placeret under midten af tabellen, hvilket vel må betegnes som skuffende.
AB spillede en forrygende 2. halvleg mod Hvidovre og vendte 0-1 til en fornem 4-2 sejr, hvor indskiftede Andreas Granskov Hansen lagde op til 2 mål og selv lavede det sidste.
ABs sidste 4 turneringskampe er alle vundet med en målscore på 15-7 – ganske imponerende og meget underholdende. Det giver faktisk et mål gennemsnit pr. kamp på hele 5,5!
Mange AB målscorere
Én af ABs styrker har bl.a. været de mange mål, der er scoret. 19 er det blevet til, kun overgået af AC Horsens, der dog fik god hjælp med deres 8-1 sejr over Frem.
De 19 AB mål er blevet placeret mellem hele 10 spillere, hvilket viser en fantastisk bredde. Med sine to mål mod Hvidovre overtog Simon Bræmer (billedet) førertrøjen med 4 scoringer efterfulgt af Nick Christensen med 3 mål.
Derefter følger Carsten Fredgaard, Casper Henningsen, Nicolai Jørgensen og Poul Hübertz med hver 2 mål mens Klaus Lykke, Rasmus Nielsen, Peter Benjaminsen og Andreas Granskov Hansen alle har scoret en enkelt.
Advarslerne fordeler ABs spillere også fint imellem sig. 11 advarsler er det blevet til og dem har 10 spillere fordelt imellem sig. Klaus Lykke er topscorer med 2! Fordelingen betyder, at ingen ABere er i nærheden af karantæne, hvis man skulle ryge ind i et gult kort mod Viborg.
Truppen klar
ABs træner duo Flemming Christensen og Michael Schäfer har udtaget følgende 18 mands trup til kampen:
Jens Waltorp Sørensen og Thomas Seidelin (målmænd), Kenneth Bjergsted, Mathias Tauber, Casper Andersen, Andreas Sørensen, Oliver Lund, Peter Benjaminsen, Casper Henningsen, Rasmus Nielsen, Klaus Lykke, Carsten Fredgaard, Jesper Håkansson, Nicolai Jørgensen, David Boysen, Simon Bræmer, Andreas Granskov Hansen og Nick Christensen.
Jacob Berthelsen er stadig ude med en skade.
Velkommen til Viborg
Viborg er placeret på 10. pladsen med 9 point og en målscore på 7-7.
En placering der kan undre, når man ser på den trup, som trænerduoen Lars Søndergaard og Søren Frederiksen har til rådighed.
Truppen indeholder masser af talent og rutine.
Jakob Glerup og Ralf Pedersen har tilsammen spillet over 700 kampe for Viborg, Asbjørn Sennels har spillet 2 A/landskampe, forsvarsspilleren Simeon Bulgaru med 3/A landskampe for Moldavien, George Popkhadze med 6/A landskampe for Georgien, unge Alexander Juel Andersen, der sammen med Kevin Mensah er med på det danske U/19 landshold, Razak Pimpong, der tidligere har spillet i FC Midtjylland og FC København, er kommet til i sommerpausen samt angriberne Søren Ulrik Vestergaard (tidligere Silkeborg), Lasse Ankjær (Skive) samt nigerianeren Christian Muomaife.
Cheftræner Lars Østergaard udtaler følgende på Viborgs hjemmeside:
- AB er et stærkt mandskab, og ikke mindst deres angrebsspil er godt og holdet scorer rigtig mange mål. Det skal vi være klar til på søndag, hvor det bliver vigtigt, at vi står kompakt i det defensive og får lukket godt af i samtlige spilleminutter.
Sidste opgør mod Viborg
Sidst AB og Viborg mødtes på Gladsaxe Stadion vandt AB 2-1 på mål af Klaus Lykke og Casper Andersen og kampen i Viborg vandt AB 2-0 på to scoringer af Peter Benjaminsen.
De sidste 10 opgør har dog givet 6 Viborg sejre, 3 til AB og en enkelt uafgjort samt måltal der lyder på 17-10 i Viborgs favør.
Dommer i kampen er Rasmus Møller Bøjer og på linjerne Christian Lindberg og Lars Skibild Jensen.
Husk der er kampstart allerede kl. 13.45.