2011-08-13
Akademisk Boldklub starter søndag turneringen mod oprykkerne fra Blokhus på udebane.
AB må desværre undvære den stærke målmand Jens Waltorp Sørensen, der har problemer med sit knæ, samt den rutinerede midtbanespiller Nicolai Melchiorsen, der har ankelproblemer.
Cheftræner Kasper Kurland kan vælge sin startformation blandt disse spillere, som tager turen til Jylland: Jakob Haugaard og Nicolaj Bjerregaard (målmænd), Mads Brandis, Thomas Juel-Nielsen, Rasmus Thelander, Casper Andersen, Emil Farver, Klaus Lykke, Thomas Asmussen, Azad Corlu, Lukas Lerager, Casper Henningsen, Gunnar Zachariasen, Muamet Asanovski, Benjamin Lee, Marc Dal Hende, Casper Offenberg samt Jonathan Nielsen.
I den forløbne uge var Lukas Lerager (billedet) i Belgien med det danske U/19 landshold, hvor det blev til spilletid i begge kampe mens Gunnar Zachariasen fik de sidste 25 minutter på det færøske U/21 landshold, der mødte Nordirland på udebane og tabte 0-4.
Der er afgang fra AB kl. 6.00 og efter et frokostophold i Vejle er spillerne forhåbentlig helt klar kl. 15.00 når dommer Lars Østergaard Poulsen fløjter kampen igang på Jetsmark Stadion i Pandrup - 447 km. fra Skovdiget.