2009-11-01
AB cheftræner Flemming Christensen havde valgt samme startopstilling i søndagenskamp mod Næstved, som i søndags 1-1 kamp mod Vejle.
Det betød at Oliver Lund, efter den gode præstation mod Vejle, var blevet foretrukket som højre back istedet for Kenneth Bjergsted, der var tilbage efter karantæne.
Lige start
Kampen startede meget lige og det virkede som om at begge hold lige skulle se hinanden lidt an.
Første AB chance kom efter små 10 minutter, da Mathias Tauber lagde en lang aflevering frem i venstre side til Casper Henningsen, der resolut sparkede første gang fra en spids vinkel, men Næstved måælmand fik slået bolden til hjørne.
ABerne forsøgte med held at stresse hjemmeholdet højt oppe på banen, men de helt store chancer udeblev.
Istedet var Næstved tæt på, da først Henrik Madsens forsøg blev blokeret af en liggende Casper Andersen, mens Oliver Lund kort efter satsede lidt for meget, så Jesper Blicher slap alene med Jens Waltorp Sørensen men skød forbi.
En underholdende start, hvor begge hold ville fremad.
Klaus Lykke fik flot spillet Oliver Lund fri inden om Næstved forsvaret og den unge forsvarer fik flot afsluttet med venstre benet, men igen fik Toppel slået til hjørne.
Vågen Waltorp
Målmand Jens Waltorp var vågen, da den erfarne Ulrik Balling blev spillet fri i dybden, men Waltorp nåede flot ud og viste også stor styrke på de høje bolde der kom ind i ABs straffesparksfelt.
Stadig var der chancer i begge og igen var AB farlige på en lang bold. Casper Henningsen lagde bolden langt til Nick Christensen, der tog bolden med og fik afsluttet lavt mod det lange bjørne, men igen var Toppel vågen
ABerne virkede fysisk stærkere end Næstved og fik i sidste del af 1. halvleg sat et godt pres ind, man halvlegen sluttede målløst.
Benjaminsen indskiftet
I pausen foretog AB en enkelt udskiftning, idet Peter Benjaminsen afløste Casper Henningsen.
Kort ind i 2. halvleg var AB tæt på, da Simon Bræmer fik kæmpet sig fri i højre side, men hans aflevering til Nick Christensen manglede lige det sidste.
Næstved havde vinden med sig i de sidste 45 minutter, hvilket gjorde at de lange AB afleveringer, manglede det sidste. Carsten Fredgaard lagde en lang aflevering til Klaus Lykke , der headede videre til Nick Christensen der helflugtede, men Toppel fik reddet med en TV redning til hjørne.
Kort efter var igen tæt på, da Rasmus Nielsen flot fandt Oliver Lund, igen indenom Næstved forsvaret, og Lund fik fint lagt ind til Simon Bræmer, der dog sprakede fordi i en rigtig god position.
Det lugtede lidt af mål på Næstved Stadion.
Men det blev ikke AB!
Mål
Jesper Blicher fandt Ulrik Balling, der efter et enkelt træk forbi Mathias Tauber sendte bolden forbi Waltorp. Fortjent eller ej - Næstved var foran 1-0.
Flemming Christensen og Michael Schäfer reagerede med det samme med en udskiftning. Thomas Asmussen ind istedet for Rasmus Nielsen.
Så var det lagt op til et større AB pres og bare minuttet efter, blev AB snydt for et klart straffespark, da Lasse Nielsen hev Nick Christensen omkuld, men dommer Kent Bøgelund så ikke noget.
Men det blev værre for AB.
ABs forsvar snorksov ved et Næstved frispark og Henrik Madsen kunne let score til 2-0.
AB styrede sikkert mod sæsonens første nederlag efter 13 kampe - en trods alt ganske imponerede statistik!
Så blev de sidste kræfter sat ind mod Næstveds mål, men det var som om bolden på denne efterårsdag på Næstved Stadion ganske enkelt ikke gik ABs vej.
Med nederlaget er AB udenfor de to nedrykningspladser, men en af de pladser kan generobres inden vinterpausen, hvor Brabrand og FC Fredericia venter på Gladsaxe Stadion.
ABs hold: Jens Waltorp Sørensen, Oliver Lund, Mathias Tauber, Casper Andersen, Andreas Sørensen (79. Andreas Granskov), Casper Henningsen (46. Peter Benjaminsen), Klaus Lykke (anf.), Rasmus Nielsen (70. Thomas Asmussen), Carsten Fredgaard, Simon Bræmer og Nick Christensen
Mål: 68. min. 1-0 Ulrik Balling, 75. min. 2-0 Henrik Madsen
Advarsler: Casper Andersen og Mathias Tauber, AB og Garcia samt Lasse Nielsen, Næstved
Dommer: Kent Bøgelund
Linjedommere: Darko Haramija og Thomas Dahl Strandberg
ABs næste kamp på Gladsaxe Stadion: søndag d. 8. november kl. 15.00 mod Brabrand