2010-04-30
Lørdag eftermiddag tager AB turen til Aarhus for at møde rækkens bundhold Brabrand.
Brabrand har foreløbig fået 8 point i turneringen og har stadig deres første sejr til gode, så vi skulle gerne komme hjem med 3. point.
AB truppen klar
ABs trænerduo Flemming Christensen og Michael Schäfer har truppen til den afsluttende træning fredag formiddag, men allerede nu er det givet, at Simon Richter, Kenneth Bjergsted og Rasmus Thelander ikke tager turen til Jylland.
Truppen til kampen ser således ud: Jens Waltorp Sørensen og Lasse Jørgensen (målmænd), Mathias Tauber, Casper Andersen, Andreas Sørensen, Oliver Lund, Mikko Hauhia, , Peter Benjaminsen, Casper Henningsen, Jesper Håkansson,Rasmus Nielsen, Klaus Lykke, Carsten Fredgaard, Thomas Asmussen, Nicolai Jørgensen, David Boysen, Simon Bræmer, Kim Christensen og Nick Christensen.
Cheftrænerens syn på kampen
Brabrand bliver en ny udfordring, som vi skal gå ind til med respekt for modstanderen og så skal vi bevare en stor koncentration hele kampen igennem, vurderer Flemming Christensen.
Sidste kampe mod Brabrand
Efterårets kamp på Gladsaxe Stadion endte 1-1 efter at Nick Christensen havde bragt AB i front, men John Amdisen fik udlignet på straffe for Brabrand.
Sidst AB var på besøg i Brabrand var i foråret 2007, hvor det blev 0-0.
Nogen målrig affære skal vi nok ikke regne med, idet de sidste 5 kampe kun har givet 6 mål, heraf de 4 til AB.
AB har vundet 2 og 3 er endt uafgjort.
Dommertrio
Kampen dømmes af Jakob Kehlet med Dennis Wollenberg Rasmussen samt Stefan Kirkedal på linjerne og Jakob Kehlet fløjter for første gang kl. 15.00.