2010-10-31
Det var en flok skuffede spillere og ledere, der steg på bussen efter 3-4 nederlaget mod AGF.
- Jeg synes, vi har stor ære af kampen, mente cheftræner Kasper Kurland inden turen hjem. Vi viser, vi kan spille god fodbold i en kulisse der virkelig sætter pres på os, men vi mangler lige det sidste. Spillerne arbejdede utrolig hårdt og havde vi været foran 3-1 ved pausen, er jeg næsten sikker på, vi havde vundet. 2-3 målet lige inden pausen er meget vigtigt. AGF har mange gode spillere og stillede vel også med hele deres A-kæde, som de vidste de var nødt til, for at vinde over os.
Anfører Klaus Lykke hang som resten af spillerne lidt med hovedet efter kampen.
- Vi kan være tilfredse med vores indsats og man kan vel sige, vi døde med støvlerne på. Vi udfordrede AGF på bedste vis i Aarhus og er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke fik point med hjem. Der blev lagt et stort på dommertrioen og uden at sige for meget, må det konstateres, at det kunne de ikke stå for, men sådan er det!
Midtbanespilleren Peter Benjaminsen (billedet) sled og slæbte kampen igennem, men uden point på kontoen.
- Vi er skuffede, ingen tvivl om det. Inden deres udligning til 3-3 burde vi have haft et klokkeklart straffespark og så ved man aldrig. Det var generelt svært, at finde ud af dommerens linje i kampen Spillet var en topkamp værdig og det var vel fortjent nok, at AGF vandt, men vi ville naturligvis gerne have haft point på hjem.
ABs næste kamp er på søndag på Gladsaxe Stadion mod Skive.