Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Premiere på Bar 1889

2011-08-17

Nu på fredag aften – efter dommerens slutfløjt har lydt i kampen mod Viborg FF på Gladsaxe Stadion – har vi premiere på Bar 1889. Vores nye fredagsbar, som henvender sig til gamle og nye AB-fans – samt dem der ikke vidste de var det.

4 fredagskampe
Denne sæson spiller vi mindst 4 fredagskampe på hjemmebane,  i stedet for som sædvanligt søndag eftermiddag. Det gør vi i forbindelse med at vi åbner Bar 1889, som skal tiltrække nye fans og tilskuere til Gladsaxe Stadion.

Vi ønsker jo blandt andet at give landets studerende bedre mulighed for at komme til fodbold på stadion, og har derfor indført at alle studerende mod forevisning af deres studiekort, får gratis entré til vores hjemmekampe.

Hvad sker der?
Men hvad sker der så til fredagsbaren? Jo – den er jo blevet døbt Bar 1889 i forbindelse med en afstemning for alle medlemmer af vores officielle Facebook-gruppe. Så lad os kalde den det fremover.

Til Bar 1889 kommer der hver gang mindst 2 forskellige bands, og optræder live med deres musik. Der bliver foretaget interview med udvalgte spillere fra holdet, og det er muligt at købe drikkevarer i baren til meget favorable priser.

Hvem kommer så og spiller?
Jo, på fredag kommer der 2 bands. De 2 grupper hedder henholdsvis La Mesa de Los Muertos og With No Arms and Legs. La Mesa de Los Muertos består af 4 gutter, heriblandt mangeårige AB-fans.

De er med egne ord ”inspireret af bands som Queens of the Stone Age og er ganske hårdrocket, men musikken langt fra vred i sit udtryk”.

Klik her for at høre et nummer. Lydfilen åbner i din standardafspiller.

Link til LMDLM på Facebook.

With No Arms and Legs, er som de selv skriver ”hverken indie, pop, eller rock. De er alle tre, og alligevel virker alle disse tre ord uendelig kedelige når de forsøger at beskrive noget så mangfoldigt, vildt og uforudsigeligt som With No Arms and Legs”.

Klik her for at få en forsmag på WNAAL.

Link til WNAAL på Facebook.

Hvem producerer det?
Bar 1889 er tæt knyttet til Vision Hjerne & Hjerte. Vi ønsker at give unge talentfulde musikere, chancen for at udvikle deres talent, og optræde på en større scene og for et større publikum, end de måske er vant til. Så vi er meget glade for den store opbakning der har været til det, hos de mange bands der har sendt os ansøgninger.

For at musikken virkelig kommer til sin ret på fredag, har vi indgået samarbejde med Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni (EDMK) i Hillerød. EDMK uddanner sceneteknikere og andet personel, der kommer til at fungere til tv-produktioner, koncerter osv. Så det passer som fod i hose – vi ønsker at give de studerende bedst mulige forudsætninger – og så er det ligegyldigt om man er handelshøjskole-elev, tømrer-lærling, scenetekniker-elev, eller noget helt fjerde.

Klik her for at læse mere om EDMK.

Vi ses på fredag – husk der er gratis adgang med dit studiekort, til både fodboldkampen og Bar 1889.

Bar 1889 bliver præsenteret i samarbejde med Bagsværd/Søborg Bladet og dinby.dk, samt PGO Scooters og Sydbank.


Endnu ingen kommentarer til "Premiere på Bar 1889"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga