Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Poul Hansen fra AB til OB

2011-11-17 Akademisk Boldklubs dygtige assistent træner er i dag blevet udnævnt som ny Sportschef i Superliga klubben OB. Dermed forlader den både vellidte og faglig dygtige træner jobbet i AB for at hellige sig sin nye stilling hos fynboerne. Poul Hansen siger samtidig også farvel til kommentator jobbet på TV2 sport.

Sympatiske Poul Hansen kom til AB i sommeren 2009 som individuel træner, hvor han med Flemming Christensen og Michael Schäfer dengang udgjorde trænerteamet hos akademikerne. I sommeren 2010 blev Poul Hansen så assistent-træner, da den daværende U/19-træner Kasper Kurland overtog jobbet som cheftræner. Nu to et halvt år senere forlader Poul Hansen så jobbet som assistent træner for i stedet blive ny sportschef i OB.

Om sine år i AB og om fremtiden for akademikerne udtaler den karismatiske Poul Hansen.

- Jeg synes, at vi har været inde i en rivende udvikling med det her unge hold. Vi har formået at opbygge et nyt og stærkt koncept, og jeg er sikker på, at AB med et af de yngste hold i 1. division går en lys fremtid i møde, siger Poul Hansen. Mit tætte samarbejde med både trænere og ledere i klubben gennem de seneste år har skærpet min lyst til at arbejde videre med klubfodbold. Jeg vil gerne derfor gerne sige en stor tak til alle de mennesker, der har været med til at gøre hverdagen i AB både lærerig og udfordrende, udtaler Poul Hansen.

I AB er man naturligvis ked af at assistent træneren ikke længere vil være til rådighed på sidelinjen om søndagen. Omvendt glæder man sig hos over den mulighed, som Poul Hansen har fået.

- Først og fremmest glæder vi os over at Poul, som har været en dygtig og loyal medarbejder hos os igennem det seneste to et halvt år, har fået en fantastisk spændende mulighed hos en af de store klubber i Superligaen, udtaler sportschef John Møller. Det betyder selvfølgelig, at vi skal have suppleret vores trænerteam med en nyt ansigt, og det skal vi også nok få løst henover de næste par måneder. Her og nu vil vi blot ønske Poul alt mulig held og lykke i sit nye job, siger John Møller.

ABs cheftræner Kasper Kurland har været glad for samarbejdet med sin assistent træner.

- Jeg er selvfølgelig ked af at miste Poul som assistent træner og som sparring på træningsbanen i det daglige. Vi har haft et rigtig godt samarbejde igennem det seneste halvandet år. Poul har en kæmpe erfaring, som vi i AB har nydt godt af, og som han helt sikkert vil kunne drage nytte af i hans nye job. Jeg har kun godt at sige om Poul og håber derfor også alt det bedste for ham fremover, fortæller Kasper Kurland.

Endnu ingen kommentarer til "Poul Hansen fra AB til OB"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga