2011-08-09
Akademisk Boldklub spiller tirsdag aften pokalkamp mod Danmarksserieholdet Avedøre.
- Kravet er ganske enkel, fortæller cheftræner Kasper Kurland. Vi skal videre i turneringen og derefter håber vi på en kamp mod et af de store hold. Det kunne være spændende.
Kasper Kurland har udtaget følgende trup til kampen: Jakob Haugaard og Nikolaj Bjerregaard (målmænd), Mads Brandis, Rasmus Thelander, Thomas Juel-Nielsen, Casper Andersen, Emil Farver, Klaus Lykke, Thomas Asmussen, Azad Corlu, Casper Offenberg, Muamet Asanovski, Marc Dal Hende, Casper Henningsen og Benjamin Lee.
Jens Waltorp Sørensen (billedet) har kun trænet med en enkelt gang efter sine knæproblemer, Nicolai Melchiorsen har lidt ankelproblemer mens Gunnar Zachariasen er med det færøske U/21 landshold og Lukas Lerager med det danske U/19 landshold.
Avedøre præsterede glimrende i sidste sæsons pokalturnering, hvor holdet kom helt frem til 3. runde, hvor det dog blev til nederlag mod FC Midtjylland.
Avedøre har spillet følgende træningskampe: Frederikssund 1-1, HIK 0-2, SC Egedal 1-2 samt Rosenhøj 3-0.
Kampen spilles på Avedøre Stadion, Byvej 72 i Hvidovre og dommer Paul Knudsen fløjter opgøret igang kl. 18.30.
Entré til kampen er sat til 40 kr.