2009-08-25
Onsdag kl. 18.00 spiller AB i Ekstra Bladet Cup på udebane mod Søllerød-Vedbæk (BSV).
Cheftræner Flemming Christensen har udtaget fuldstændig den samme trup, som spillede 0-0 mod FC Vestsjælland i søndags.
Truppen i sin helhed: Jens Waltorp Sørensen og Thomas Seidelin (målmænd), Kenneth Bjergsted (billedet), Mathias Tauber, Jacob Berthelsen, Casper Andersen, Andreas Sørensen, Peter Benjaminsen, Casper Henningsen, Rasmus Nielsen, Thomas Asmussen, Klaus Lykke, Carsten Fredgaard, Nicolai Jørgensen, Jesper Håkansson, Simon Bræmer, Poul Hübertz og Nick Christensen.
Oliver Lund og David Boysen er fortsat skadede.AB er kommet videre til denne runde efter 3-0 over IF Føroyar mens Søllerød-Vedbæk vandt uden kamp over Ølstykke.
Vinderen kvalificerer sig til 3. runde, som spilles onsdag d. 23. september og der er lodtrækning mandag d. 31. august.
På hjemmeholdet har en del spillere tidligere optrådt for AB. Cheftræner Lars Dalsborg huserede på midtbanen engang tilbage i 80erne, mens målmand Esben Madsen (23 kampe / 0 mål), Samuel Agba (28 / 1) og Jonas Berthelsen (3 / 0) alle har spillet i AB i nyere tid.
Søllerød-Vedbæk er kommet godt fra start i 2. Division øst og der venter AB en svær opgave. Desuden er holdet ubesejret på Vedbæk Stadion i hele 2009.
Det skal der laves om på i morgen!
Billetpriserne på Vedbæk Stadion er 50 kr. for voksne og 20 kr. for børn / pensionister, og hjemmeholdet opfordrer tilskuerne til ikke at komme i sidste øjeblik, da der kun er én kasse åben!
Dommer i kampen er Christian Brixen og på linjerne Palle Udsen og Philip Gojko Pilipovic.
Der er kampstart kl. 18.00 på Vedbæk Stadion, Gøngehusvej 27 i Vedbæk.
Vel mødt!