Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Overvejelser efter 6 kampe

2008-09-08 Efter 6 kampe - 4 i Viasat Divisionen og 2 i Ekstra Bladet Cup - 5 sejre og et enkelt nederlag, kan vi konkludere at AB har fået en glimrende sæsonstart.

ABs målsætning i Vision 2010 hedder mindst en 5. plads i år og derefter oprykning til SAS Ligaen i 2010.

- Det er en stor udfordring for alle i klubben, mener cheftræner Flemming Christensen, men vi er på rette vej. Det kræver selvfølgelig et kæmpe arbejde af alle i og omkring klubben, for at nå dertil og tiden går hurtigt!

Sportsligt er Flemming tilfreds med de første 6 kampe.

- Vi har en god trup, der har arbejdet godt og været meget motiverede. Vi startede med vores måske bedste kamp indtil videre i Kolding og derefter har der både været gode og dårlige halvlege. Mod Silkeborg, der vel kunne gå direkte ind i SAS Ligaen lige nu, spiller vi lige op i 1. halvleg, mens resten af kampen viser, at vi kan lære meget og der skal arbejdes hårdt.

- De to kampe mod Køge og kampen mod Roskilde, viser vi god stabilitet i vores spil og fornemmer samtidig, at vi er oppe imod modstandere, der har respekt for os.

- Mod LFA kom vi hurtigt til at spille 11 mod 10, og der skulle gå lang tid, før vi fik den ene chance, men da den endelig kom, så udnyttede vi den også og det er tilfredsstillende.

Flemming Christensen er sammen med ass. træner Michael Schäfer hele tiden med til at udvikle forholdene omkring spillerne i dagligdagen.

- Vi forsøger hele tiden, at optimere tingene så vi har samme betingelser som vores konkurrenter med samme målsætning som os, om snarlig oprykning. Det gælder både den sportslige del, men så sandelig også på sundhedsområdet. Der skal være optimale betingelser for spillerne, så de kan præstere 100 % når det gælder.

Flemming Christensen er meget glad for samarbejdet med ass. træner Michael Schäfer.

- Vi arbejder utrolig godt sammen og supplerer hinanden på bedste vis.

Samarbejdet med den administrative sektor fungerer også godt og den gode start kan også mærkes rundt omkring i klubben - der er en meget positiv stemning!

Næste gang ABs spillere skal på banen, er nu på søndag d. 14. september kl. 15.00 på Gladsaxe Stadion mod Hvidovre.

Endnu ingen kommentarer til "Overvejelser efter 6 kampe"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga