rss feed rss feed

Opløftende indsats mod Esbjerg

2010-02-23

AB tabte dagens træningskamp i Tommerup på Fyn til SAS Liga holdet fra Esbjerg med 1-2 efter 1-1 ved pausen.

AB leverede en glimrende indsats mod et Esbjerg hold, der stillede i stærkeste opstilling.

AB kom foran 1-0, da Kim Christensen kastede sig frem og headede Casper Henningsens indlæg i mål efter glimrende AB opspil.

Bortset fra 20 minutter i midten af 1. halvleg, var det AB der var spilstyrende og dominerede til tider opgøret.

De to Esbjerg mål blev sat ind henholdsvis direkte på frispark, hvor Lasse Schwartz Jørgensen i AB målet  blev fanget samt et noget tvivlsomt straffespark i 2. halvleg.

Alligevel var det en glad AB cheftræner Flemming Christensen, der havde denne kommentar efter kampen:

- Vi spiller en rigtig god kamp og styrer spillet i store dele af kampen, mod en modstander, der spiller en række over os og lige er kommet hjem fra et træningsophold sydpå, så jeg er meget tilfreds!

ABs hold: Lasse Schwartz Jørgensen, Mikko Hauhia, Mathias Tauber, Casper Andersen, Oliver Lund (46. Rasmus Nielsen), Nicolai Jørgensen, Klaus Lykke, Jesper Håkansson (75. Thomas Asmussen), Casper Henningsen (46. Carsten Fredgaard), David Boysen (60. Nick Christensen) og Kim Christensen

Mål: 15. min. 1-0 Kim Christensen, 38. min. 1-1, 57. min. 1-2

ABs næste træningskamp: Lørdag 27. februar kl. 11.30 mod HB Køge på kunstgræsbanen v/ Køge Stadion

Endnu ingen kommentarer til "Opløftende indsats mod Esbjerg"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Klestrup | partners
  • Jacobil
  • Carlsberg
  • AB Event & Konference