Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Offensiv forstærkning til AB

2010-02-02

Kort før transfervinduet lukkede, nåede ABs direktør Ronny Saul lige at hente den angriber han manglede.

Kim Christensen er hentet hjem til Sjælland fra SAS Liga klubben FC Midtjylland.

- Ja, det var lige i sidste øjeblik, udtaler Ronny Saul.  Vi har haft Kim Christensen som vores første prioritet igennem de sidste par måneder, så vi er meget glade for at det lykkedes.

Med tilgangen af 4 nye spillere vurderer Ronny Saul at holdet er blevet endnu bedre.

- Jeg føler vi med tilgangen har fået et mere komplet hold. Nu tager vi én kamp af gangen, men vi glæder os helt vildt til at komme i gang med turneringen, slutter Ronny Saul.

Kim Christensen opnåede 21 kampe / 5 mål hos FC Midtjylland og har tidligere spillet i Lyngby 64 / 18, Hamburger SV (Tyskland) 12 / 1, FC Twente (Holland) 53 / 10, Brøndby 19 / 3, OB 26 / 5 og Barnsley (England) 11 / 1.

Hvornår Kim Christensen træner med sine nye holdkammerater vides endnu ikke, men når det sker, kan han blandt andet hilse på sin tidligere klubkammerat i Lyngby Carsten Fredgaard, som han spillede sammen med i to sæsoner i slutningen af 90’erne. Både Kim Christensen og Carsten Fredgaard var faktisk med for Lyngby, da gæsterne vandt 3-1 på Gladsaxe Stadion over AB i maj 1999, med Fredgaard som målscorer!

Kim Christensen er næppe med i onsdagens træningskamp på udebane mod Brønshøj, hvor der er kampstart kl. 17.15, men kan så debutere i kampen på lørdag mod Hvidovre.

Velkommen i AB, Kim.


2 kommentarer til "Offensiv forstærkning til AB"

super!

lige præcis den offensive forstærkning vi allesammen gik og håbede på. særdeles fornuftigt også at tilføje en stor angriber. AB bliver giftige i foråret!
Skrevet af peter boisen02/02/2010, kl. 13:08

scoop!

stor ros til ronny saul. Kim er en teknisk stærk og kompetent offensivspiller, hvis talenter dækker lige fra chanceskabende og spilopbyggende midtbanespiller til targetman og boksspiller. Fantastisk forstærkning til AB, jeg er meget meget optimistisk for det kommende forår.
Skrevet af Chresten T Lyng04/02/2010, kl. 21:25
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga