Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Nyt fra spillerfronten

2012-01-23 Akademisk Boldklub har i de seneste 14 dage haft AC Horsens målmand Kenneth Stenild på besøg. Klubben overvejer netop i disse dage situationen omkring målmandsposten, ligesom man kigger nærmere på yderligere et par spillere, som eventuelt vil kunne forstærke truppen.

Med på træningsbanen i denne uge er to unge offensive spillere. Det drejer sig om den 22-årige angriber, Kristoffer Heeris fra B1903 og den 21-årige kantspiller, Semere Haile der blandt andet har været i FCN, men som også har en fortid som ungdomsspiller i AB. 

- Vi har valgt at kigge lidt på Kristoffer og Semere for at se hvad de står for. Kristoffer har været med, siden vi startede op den 9. januar, mens Semere først lige er kommet ind, udtaler ABs sportschef John Møller.

AB har i de seneste uger ligeledes haft besøg af målmanden Kenneth Stenild, som har efterladt en fint indtryk til træning.

- Kenneth har været her i 14 dage og har gjort det fint. Han er nu, som det hele tiden har været planen, tilbage i Horsens, siger John Møller. Det ligger dog fortsat helt fast, at vi skal have tilknyttet en målmand. Det er endnu for tidligt at sige hvem det bliver, men det vil den kommende tid afgøre, udtaler sportschefen.

AB spiller første træningskamp på torsdag på udebane mod HB Køge. Der er kampstart kl.13.30 på kunstgræsbanen ved Køge Stadion.

Endnu ingen kommentarer til "Nyt fra spillerfronten"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga