Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Nye spillere i truppen

2011-07-12 Ved mandagens første træning i AB var der foruden nytilkomne Nicolai Melchiorsen, Marc Dal Hende og Azad Corlu også blevet plads til tre af klubbens egne unge talentfulde spillere på træningsbanen i Bagsværd. Til den kommende sæson er både Lukas Lerager, Oliver Hansen og Gunnar Zachariasen blevet rykket op fra klubbens U/19-hold, så de nu alle indgår permanent i 1.-holdstruppen.

Allerede i foråret debuterede den blot 17-årige midtbanespiller Lukas Lerager (billedet) på 1.-holdet, hvor det indtil videre er blevet til 4 optrædener. Lukas Lerager, der altid har spillet i AB og i øvrigt på tirsdag fylder 18 år, er for nylig kommet ind i varmen på ungdomslandsholdet og med i ungdomslandstræner, Per Andersens U/19-landsholdsbruttotrup der samles senere på måneden.

Den 19-årige midterforsvarer Oliver Hansen bliver efter flere gode præstationer på både U/19-holdet og Reserveholdet ligeledes ny mand i 1-holdstruppen. Oliver Hansen, der kom til AB fra FCK for et halvt år siden, har med sin ydmyge og hårdt arbejdende tilgang, på kort tid, imponeret i klubben og dette bliver altså nu belønnet med en plads i truppen for den solide midtstopper.

I truppen indlemmes også den dansk / færøske offensiv spiller Gunnar Zachariasen, der med sin kreative spillestil har været et spændende bekendtskab på klubbens U/19-hold i den forgangne sæson. 19-årige Gunnar Zachariasen, med en fortid i Brøndby, er dansk statsborger men repræsenterer i øjeblikket det færøske U/21-ungdomslandshold for hvem han allerede har spillet adskillige kampe.

ABs sportschef, John Møller er stolt af, at klubben endnu engang kan sende spillere fra U/19-holdet op i 1.-holdstruppen.

- Det er et udtryk for, at vi har en fantastisk god talentudvikling i AB, udtaler John Møller. Der skal derfor også lyde en stor ros til alle vores ungdomstrænere og i særdeleshed til vores to U/19-trænere Jacob Bøtker og Jakob Pedersen, der i den seneste sæson har arbejdet med de tre spillere, som nu bliver en fast del af 1.-holdstruppen, udtaler John Møller.

Omkring de tre spillere fortæller sportschefen:

- Vi har valgt at rykke Lukas Lerager, Oliver Hansen og Gunnar Zachariasen op, da de alle tre har vist, at de hver især indeholder et spændende udviklingspotentiale. Lukas Lerager har allerede været inde omkring 1.-holdet, men bliver nu en fast del af truppen og den daglige træning, hvilket helt sikkert vil være med til at rykke ham yderligere, forklarer sportschefen og fortsætter.

- Oliver Hansen og Gunnar Zachariasen er nye i 1.-holdssammenhæng, og det bliver spændende at følge dem fremover. Oliver er en stærk og kompromisløs midterforsvarer, der er meget bevist omkring sin rolle og altid går ydmygt til opgaven. Gunnar Zachariasen er en teknisk stærk offensiv midtbane spiller med et godt drive og et godt blik for spillet, udtaler John Møller.

Med de tre nyoprykkede spillere tæller AB 1.-holdstrup pt. 21 spillere forud for starten af sæsonen 2011/12.

Endnu ingen kommentarer til "Nye spillere i truppen"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga