Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Ny vision i Akademisk Boldklub

2010-09-03

pressemeddelelse

Vision – ”Hjerne og hjerte”


Akademisk Boldklubs nye vision ”Hjerne og hjerte” har som målsætning på længere sigt at sikre oprykning til Superligaen med den yngste trup nogensinde. Motoren i visionen er at skabe hele mennesker ud af de unge sportsfolk. Med lige stor vægt på fodboldkunnen og boglige eller håndværksmæssige egenskaber.

Akademisk Boldklubs nye fodbold vision - ”Hjerne og hjerte” handler om at søge tilbage til klubbens værdimæssige rødder. At få livet på og uden for fodboldbanen til at gå op i en højere enhed. Til gavn for både hjernen og hjertet. Så unge sportsfolk får driblinger, skruenøgler, brøker, konditionstest, fremmedsprog, erhvervserfaring, skudtræning, håndværk, videregående uddannelser og boldbesiddelse til at hænge sammen.

Arbejdet med det hele fodboldmenneske har blandt andet som målsætning at rykke op i landets bedste række med den yngste AB trup til dato ifølge Adm. Direktør Ronny Saul.

Da oprykningen til superligaen glippede, gav det plads til en sund selvransagelse blandt alle AB’ere: hvad er det, som vi er bedre end de fleste til herude i Bagsværd? Svaret lå heldigvis lige for. Vi er Akademisk Boldklub. Vi er en fodboldklub, der interesserer os for at dygtiggøre mennesker. Ikke kun på grønsværen og til træning. Men i høj grad også uden for banen. Fodbold og uddannelse går hånd i hånd i AB. Hvad enten det er et håndværksmæssige eller boglige færdigheder. En god uddannelse smitter af på præstationerne på banen og vice versa. Uddannelse er et grundbegreb i AB. Og derfor har vi gjort det til omdrejningspunktet i vores nye vision – ”Hjerne og hjerte”, siger Ronny Saul.

Uddannelsescertificering

AB er som konsekvens af strategien begyndt at strukturere og samle klubbens tilbud til medlemmerne, så balancen mellem det fysiske, håndværksmæssige og boglige bliver så rigtig som muligt. Herunder et allerede velfungerende samarbejde med Sports College Gladsaxe, hvor fodbold og skole kan gå hånd i hånd. Endvidere har klubben for nyligt sat signatur på en samarbejdsaftale med KEA – Københavns Erhvervsakademi, som er paraply organisationen for en lang række uddannelsesmuligheder af håndværksmæssig og boglig art. Fremover vil uddannelsesansvarlige AB’ere sikre, at spillerne får lejlighed til at dyrke det indre og ydre af hovedet i skøn forening.

Vores ambition er at nå en slags ”sports- og uddannelsescertificering”, for vores sportsfolk, og vi vil meget gerne gå forrest i Danmark for at sikre de unge fysisk og faglig ballast af højeste kvalitet, siger Ronny Saul.

Vision – ”Hjerne og hjerte” har også udmøntet sig i samarbejde med 1Goal, FN’s internationale kampagne for uddannelse til alle i 2015. Aktuelt mangler 72 millioner børn desperat uddannelsesmuligheder rundt omkring i verden.

Men hvordan kan dette stærke fokus hjælpe AB til at øge fodboldkvaliteterne, så man kan rykke op med den yngste trup nogensinde? Det har Sportschef, John Møller et svar på:

Dels regner vi med at tiltrække dygtige spillere, som ønsker sig faglige udfordringer ved siden af fodbolden og en efterfølgende god civil karriere. Og dels er det et veldokumenteret faktum, at velstimulerede medarbejdere performer langt bedre end ansatte, der ikke får tilstrækkelige udfordringer. Vi tror på at vores unge spillere bliver helt anderledes stimuleret og modnet ved at træne både hjerne og hjerte, siger John Møller.

Se hele den nye vision "Hjerne & Hjerte" her

For yderligere oplysninger kontakt: Adm. Direktør, Ronny Saul på tlf. 21708674.



2 kommentarer til "Ny vision i Akademisk Boldklub"

Flot visionh

Det er meget glædeligt at se en sådan vision med ægte AB-sjæl.
Skrevet af Hans Rosenkvist03/09/2010, kl. 17:33

Det er altså i orden AB ;-)

Dejlige ord for en vision i Akademisk Boldklub. Og savnet.
Fodbold spilles primært med hjernen og ikke i væsentlig grad med fysisk. Barcelona og Spanien er FORHÅBENTLIG forbilleder?

Kasper Kurland er –set udefra- en intelligent fyr, som jeg håber har haft indflydelse på buzz worden: Brain and Heart og som har dedikeret sig til AB stilen i den Grønne tråd med en erklæret 4-3-3 opstilling.
Lad dette gennemsyre AB’s hold fra Pre-super-liga hold til ungdomsrækkerne. Behovet er der.
Intelligent(hjerne) pasningsspil kombineret med kreativitet og vilje(hjerte) – det er AB.
Meget fornuftig og dejlig vision – tak ;-)
Skrevet af Allan Leit03/09/2010, kl. 18:03
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga