Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Ny sportslig struktur i AB

2009-01-16 Siden efterårets sidste kamp, er der sket ændringer i den sportslige struktur i AB.

Vores 2. Senior (tidligere U-trup), som til daglig spiller i Serie 1, er overgået til ABs Amatørafdeling.

Det sker som et led i en sportslig opgradering, hvor man fra AB A/S har ønsket at matche reserverne på et højere niveau.

Istedet for at sende spillere ned på 2. holdet arrangerer klubben nu en række reserveholdskampe, hvor de spillere i A-truppen, som ikke måtte få spilletid på 1. holdet vil kunne komme i aktion, sammen med en række af klubbens talentfulde spillere fra U/19-holdet.

Som et vigtigt led i den nye sportslige struktur, vil AB A/S overtage klubbens talentfulde U/15-hold, for at sikre en grøn tråd igennem klubbens talentarbejde. Der er således tale om et yderst talentfuldt U/15 hold, som AB A/S nu overtager, idet hele 5 spillere (Mathias Knudsen, Mathias Moldow, Sebastian Kroghdal, Thomas Ibsen og Jetmir Zeceri) er faste deltagere på DBUs U/15 talentcenter for årgang 1994.

ABs talentchef John Møller synes det tegner spændende med den nye struktur.
- Den nye struktur giver os et kæmpe sportsligt løft, da Flemming Christensen og Michael Schäfer nu kan få 1. holdsspillerne i kamp på et højere niveau. Samtidig får 1. holdstrænerne mulighed for at se vores talentfulde U/19-spillere ekstra godt efter i sømmene. Det er afgørende for os, at give de unge chancen, og med den nye struktur får de unge spillere en enestående mulighed for at vise sig frem for 1. holdstrænerne.

Om overtagelsen af U/15 holdet udtaler, John Møller:
- Det giver en skarpere 'grøn' tråd igennem vores talentarbejde, og det er uden tvivl med til at styrke os som talentudviklingsklub – både nu og på den lange bane. Det er ingen hemmelighed, at vi satser meget på, at kunne udvikle spillere til vores 1. hold. Med den nye struktur, får vi nu mulighed for at tage fat længere nede i årgangene og arbejde individuelt med spillerne endnu tidligere end før. Det er afgørende for at vi kan fortsætte udviklingen af unge talenter til 1. holdet.

Endnu ingen kommentarer til "Ny sportslig struktur i AB"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga