Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Ny børneklub

2009-03-24

På søndag spiller AB sin første hjemmekamp i forårssæsonen mod FC Amager. I den forbindelse vil der være nye og spændende aktiviteter før kampen på Gladsaxe Stadion.

Blandet andet har AB og AB Forever i fællesskab startet en ny børneklub for børn mellem 0-14 år. Det er en fanklub, hvor børn op til og med 14 år kan melde sig ind, og opnå en masse fordele. Blandt andet får medlemmer af børneklubben fødselsdagsgaver og julegaver, samt en masse aktiviteter i forbindelse med hjemmekampene. Klubben hedder Krudtugleklubben, og vil være med til at gøre børnenes tur på Gladsaxe Stadion til en endnu bedre og sjovere oplevelse.

Krudtugleklubben vil hermed gerne invitere alle børn fra 14 år og nedefter, gratis til kampen på søndag mod FC Amager.

Billetten vil kunne afhentes i receptionen på Gladsaxe Stadion (Ny Tribune), og giver adgang for ét barn til den Gamle Tribune.

Husk også at der i Rene Henriksen Loungen, som altid vil være mulighed for at købe en frokost inden kampen. Prisen for voksne er 100 kr. for både mad og billet. Har man sæsonkort er prisen kun 50 kr. for maden. Børn under 6 år har gratis entré, og fra 6 til 15 år koster mad og fodboldbillet 75 kr.

Inden kampstart vil der være diverse aktiviteter, hvor man på søndag vil få mulighed for at vinde diverse præmier. Blandt andet vil der være en quiz, der omhandler AB, ABs historie, samt 1. division.

Alle er velkomne og mad, samt billet, købes ved indgangen til loungen på 2. sal. 


Endnu ingen kommentarer til "Ny børneklub"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga