Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Nederlag til FC Nordsjælland

2011-09-05

AB tabte mandagens opgør i Reserveligaen 1-2 til FC Nordsjælland efter at have ført 1-0.

Det var en intens kamp på en glimrende græsbane ved Lyngholm Skolen i Farum, da græsbanerne på Skovdiget ikke kunne klare den kraftige formiddagsregn.

AB havde tre prøvespillere med i startopstillingen. Mamuka Torojadze fra Georgien fik fuld spilletid som central angriber, mens Omar Jessey fra Ghana og amerikanske Fuad Ibrahim fik de første 45 minutter på hver sin kant og alle tre efterlod et positivt indtryk.

AB kom foran 1-0, da Thomas Asmussen (billedet) flot fandt Omar Jessey, der efter et enkelt træk sikkert sendte bolden forbi FCN målmanden. 

Kort ind i 2. halvleg fik FCN udlignet og 8 minutter før tid sendte Christian Gytkjær sin anden scoring ind bag en ellers velspillende Jacob Haugaard i ABs mål.

AB havde også sine muligheder. De største tilfaldt Thomas Asmussen, da han i fri position headede et godt Benjamin Lee over mål, samt Nicolai Melchiorsen der ramte overliggeren efter energisk arbejde af Mamuka Torojadze, der uselvisk serverede bolden for Melchiorsen.

ABs hold: Jakob Haugaard,  Saleem Nanji (U/19) (46. Jakob Nielsen), Oliver Hansen, Casper Andersen (anf.), Oliver Lund, Nicolai Melchiorsen, Simon Okosun (U/19) (76. Kasper Rice (U/19)), Thomas Asmussen (68. Freebody Appiah (U/19)), Omar Jessey (46. Benjamin Lee), Mamuka Torjadze, Fuad Ibrahim (46. Frederik Weibel)

Mål: 32. min. 1-0 Omar Jessey, 51. min. 1-1 Christian Gytkjær, 82. min. 1-2 Christian Gytkjær


Endnu ingen kommentarer til "Nederlag til FC Nordsjælland"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga