Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Nederlag i efterårets sidste kamp

2011-11-14

AB tabte efterårets sidste kamp, da holdet på Gladsaxe Stadion søndag eftermiddag, blev besejret af Blokhus FC med 2-4, efter AB-føring på 2-0 ved pausen.

Cheftræner Kasper Kurland havde en enkelt ændring i startopstillingen, i forhold til den seneste kamp. Marc Dal Hende (billedet) startede inde på bekostning af Azad Corlu.

Det blev en kamp hvor AB aldrig fik rigtig styr på spillet, og hvor Blokhus FC var farlige på omstillingsspillet. AB havde i starten bolden meget, men det blev ikke til de helt store chancer, men i det 22. min skete der noget. Casper Henningsen fandt en helt fri Oliver Lund i kanten af Blokhus FCs straffesparksfelt; Lund sendte en perfekt aflevering ind til Casper Offenberg som med et behersket hovedstød sendte bolden i mål. 1-0 og så håbede vi at AB ville få styr på spillet, og det blev da også til en god AB-mulighed til Thomas Asmussen efter 36 minutter.

Blokhus FC lagde et godt pres på AB og det blev til nogle store chancer til Christoffer Hansen, som i det 38. minut i helt fri position headede forbi AB-målet. Minuttet efter blev Jan Rasmussen spillet helt fri med Jacob Haugaard, som med en fantomredning fik reddet. I det 41. minut var det igen ved at gå galt da Blokhus FCs Jeppe Østenkær ramte indersiden af stolpen. Men stadig 1-0 til AB. I halvlegens sidste minut fik AB sat tempo på et kontra-angreb, og Casper Henningsen fandt med en lang aflevering Marc Dal Hende som spurtede fra forsvaret og scorede fra en spids vinkel. 2-0 til AB og de to hold gik til pause efter en hæsblæsende afslutning.

Indkast i mål
I pausen af kampen var der igen lagt et lille underholdende indslag ind. 3 frivillige tilskuere og 1 enkelt sponsor havde indvilget sig i, at deltage i årets sidste konkurrence, som denne gang havde en ekstra præmie med sig.

Opgaven var at kaste bolden i mål ude fra den ene sidelinje, som var det et normalt indkast. Der skulle en del forsøg til, før Geo til sidst kunne kåres som vinder, som ham der kom tættest på.

Han vandt derfor de 5 Carlsberg-fadøl og ekstrapræmien som altså var et gavekort på kr. 500,00 til www.trendysport.dk.  

2. halvleg
I anden halvleg forsøgte Blokhus FC at presse spillet længere frem på banen, og AB fik aldrig rigtig fat i spillet, og selv de mest simple bolde blev tabt.

Vi skulle frem til det 63. minut hvor AB udskiftede Thomas Asmussen med Frederik Weibel. Han startede med at tabe en bold på midbanen til Blokhus FCs Rasmus Østenkær som fra kanten af feltet sendte bolden i mål med et dommedagsskud. 2-1. Nu fik gæsterne endnu mere mod på et godt resultat.

I forbindelse med scoringen skiftede AB Marc Dal Hende ud med Azad Corlu. ABs spil hang slet ikke sammen og vi skulle blot frem til det 69. minut hvor Blokhus FC fik udlignet til 2-2.

Blokhus FCs bedste spiller, Christoffer Hansen, fik kæmpet bolden til sig, og i kamp med Thomas Juel-Nielsen, fik han sendt bolden videre til Nickolai Thomsen som sendte bolden i mål med et fladt skud.

AB forsøgte at presse spillet længere frem på banen, men intet ville lykkes, og i det 79. minut var det Blokhus FCs Jeppe Østenkær  som kunne score til 2-3, da han helt fri i ABs straffesparksfelt kunne heade bolden i mål.

Nu satsede AB alt; ud med Casper Offenberg og ind med Casper Andersen, som blev lagt helt frem som forreste angriber, og så stod den ellers på lange afleveringer frem mod Casper A. Det gav nogle huller bagude, og i dommerens overtid fik Blokhus FC en kontramulighed som bragte Nicolai Thomsen fri, og i kamp med ABs Emil Farver fik han tilkæmpet sig et straffespark, da Farver hev ham omkuld.

Advarsel til Farver, og på straffesparket scorede Blokhus FCs Kasper Stiller sikkert og dermed 2-4 til gæsterne, efter en fodboldkamp hvor AB på intet tidspunkt fik styr på spillet.

Nu går holdet på vinterferie, som nummer 7 i 1. divivision med 18 point.

1. division,  14. runde, søndag 13. november 2011.
Resultat: 2-4 (2-0)
Mål:
1-0 Casper Offenberg (22.)
2-0 Marc Dal Hende (45.)
2-1 Rasmus Østenkær (64.)
2-2 Nickolai Thomsen (69.)
2-3 Jeppe Østenkær (79.)
2-4 Kasper Stiller (92.)

Tilskuere: 757


3 kommentarer til "Nederlag i efterårets sidste kamp"

WTF

Nogen der kan svare mig på, hvordan fand.. (undskyld sproget) det kan gå så galt? at være foran med 2 og så ende med at tabe?
Skrevet af David S. Jensen14/11/2011, kl. 16:06

Ned på jorden med et brag!!!

AB holdets "indsats" tenderede det skandaløse i kampens sidste halve time! Alle præsterede uhyggeligt ringe og hele midtbanen var ikke eksisterende. Anføreren er komplet anonym og indskiftningerne tilførte intet til holdet! Selv trænerbænken var inkompetent og skiftede C. Andersen ind med fire minutter igen, hvor han burde have været på banen, da Blokhus scorede det tredje mål ti minutter før tid. Man savnede i den grad en Klaus Lykke som kunne have budt op til "dans" i alle midtbaneslagene! Kampen må være lavpunktet i denne sæson og det kan herfra kun blive bedre, men det bliver en lang vinter for alle på og omkring holdet!
Skrevet af Morten Brandt Hansen14/11/2011, kl. 18:22

Et godt efterår

Vi har i de sidste 6 sæsoner ikke fået en sejr i den sidste kamp inden vinterpausen. Så ærgelsen på tærsklen til 140 dages fodboldpause kender vi desværre lidt for godt. Og så var den anden halvleg sopm bekendt helt slem.

Men med kampen lidt på afstand må man sige, at efteråret er gået over forventning. Bookmakerne var klare i mælet inden sæsonstart: AB lå til nedrykning sammen med Næstved og Blokhus. Nu har vi fire hold under os ift. nedrykningsstregen. Og 5. pladsen er kun 3 point væk.

Efteråret har især været opløftende på grund af især én forbedring i spilkoncept, nemlig vores presspil. Især vores genpres har imponeret. Det går galt fra tid til anden - især mod top 3 - men mod de andre hold har det vist sig rigtig effektivt.

Dét spil skal bringe os videre i foråret suppleret med nogle justeringer af truppen.

Og så må vi håbe på en mild vinter, så de rigtig fine baner (en lang sommer pga. U21 EM og et relativt tørt efterår har gjort underværker) ikke bliver ødelagt.

Fremad på ny!
Skrevet af agm17/11/2011, kl. 10:04
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga