Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Mod Næstved fredag

2011-09-22 Det er en særdeles vigtig kamp, der venter fredag aften på Gladsaxe Stadion, når Næstved kommer på besøg.

Efter kun et point i de sidste tre kampe er det pludselig en bundkamp der står på programmet, idet gæsterne er placeret på næstsidste pladsen.

Så der er ingen undskyldning for ikke at møde op og støtte AB spillerne.

ABs udvalgte
Truppen bliver udtaget efter eftermiddagens træning.

Cheftræneren om kampen
- Kampen mod Næstved er enorm vigtig og vi møder et godt hold, der vel har haft lidt det samme problem som os, med manglende skarphed, når chancerne opstår.

Det er en bundkamp og jeg forventer en hård intens fight, hvor vinderholdet vil rykke fri af bunden.

Er vi klar fra start og aggressive kampen igennem, så bliver det os der vinder, men det bliver tæt, lyder det fra Kasper Kurland.

Velkommen til Næstved
Næstved trænes af den tidligere AB målmand Brian Flies og med i truppen er også Daniel 'Elly' Pedersen, der i sidste sæson spillede 25 kampe / 4 mål for AB.

Topscorer for sydsjællænderne er den gamle måltyv Anders Clausen med 3 scoringer, mens den unge måltyv Lasse Qvist kommer lige efter med 2 scoringer.

Næstveds resultater foreløbig i denne sæson: Esbjerg (U) 4-5, Randers FC (H) 1-0, FC Vestsjælland (U) 1-5, Brønshøj (H) 0-2, FC Hjørring (U) 1-3 og Hobro (H) 2-2.

Tidligere kampe mod Næstved
I sidste sæson vandt begge hold - på udebane.

AB 1-0 i Næstved på mål af Carsten Fredgaard, mens Næstved vandt 2-0 på Gladsaxe Stadion.

De sidste 10 opgør har givet 6 Næstved sejre og 3 til AB med en målscore på 13-10 i Næstved favør.

Dommertrio
Dommer er Benjamin Helm Svedberg med Christian Brixen og Rene Jensen på linjerne

Ugle-Hulen
AB Forever fans mødes i Ugle-Hulen allerede fra kl. 17.30 til rigtig AB hygge.

Ugle-Hulen er placeret i Center Puben i Høje Gladsaxe Centret og alle AB fans er naturligvis velkomne.

Indgange / priser
Voksne 80 kr., børn u/15 år samt pensionister 40 kr.

Alle med gyldigt studiekort har gratis adgang.

Indgang 4 v/ Badmintonhallen er åben til Ny Tribune og på Gammel Tribune er indgang 1, som ligger lige op ad kunstgræsbanen ved Gladsaxevej, åben.

Næstveds fans skal benytte sig af indgang 1 på Gammel Tribune

Sæsonkort
Køb dit sæsonkort og spar masser af penge.
Voksne 600 kr. og børn / pensionister 300 kr.
Sæsonkortene kan købes i AB Shoppen på Ny Tribune fra kl. 14.00.

Bar 1889
Aftenen bliver tætpakket med livemusik fra Liquid Field og Broken Hand Charity, super barpriser, glade og feststemte unge som gamle, nuværende og kommende AB-fans umiddelbart efter dommerens sidste fløjt i Knud Lundberg Loungen på Den nye Tribune.

Læs mere om Bar 1889 her.

Alle er velkomne!

Vel mødt fredag kl. 19.00 på Gladsaxe Stadion.

Endnu ingen kommentarer til "Mod Næstved fredag"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga