Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Mod Lyngby på søndag

2010-04-09

Søndag tager AB den korte tur til Lyngby Stadion, for at møde et Lyngby hold, der ligesom AB er kommet godt fra start i foråret.
Planmæssigt blev det til et nederlag i Horsens, men derefter er det blevet til to sejre over FC Fyn og Frem på 4-2, mens kampen mod Viborg blev aflyst.

ABs udvalgte
ABs trænerduo Flemming Christensen og Michael Schäfer har spillerne til den afsluttende træning lørdag formiddag, og her vil startformationen blive offentliggjort for truppen.
I søndagens kamp mod FC Vestsjælland måtte både Kim Christensen og Rasmus Nielsen udgå med skader, men ifølge Flemming Christensen er begge spillere ’i klar bedring’ og derfor med i den trup, hvorfra startformationen vælges fra.
Sikkert er det dog, at Simon Richter, Oliver Lund og Kenneth Bjergsted stadig er ude af truppen.
Truppen ser derfor således ud: Jens Waltorp Sørensen og Lasse Jørgensen (målmænd), Mathias Tauber, Casper Andersen, Andreas Sørensen, Mikko Hauhia, Rasmus Thelander, Peter Benjaminsen, Casper Henningsen, Jesper Håkansson, Rasmus Nielsen, Klaus Lykke, Carsten Fredgaard, Thomas Asmussen, Nicolai Jørgensen, David Boysen, Simon Bræmer, Kim Christensen og Nick Christensen. 

Rasmus Nielsen 100 kampe

ABs midtbanespiller Rasmus Nielsen vil søndag spille sin kamp nr. 100 for AB.
Rasmus Nielsen fik sin debut tilbage i august 2006, hvor han erstattede Brian Trix Nielsen efter 70 minutter i en kamp mod netop Lyngby, som endte 2-2 på Gladsaxe Stadion. AB mål af Casper Abildgaard og Geert Baunsgaard på straffespark.
Stort tillykke med jubilæet, Rasmus samt held og lykke til dig og dine holdkammerater i søndagens kamp
 

Sidste opgør mod Lyngby
Sidst AB var på besøg i Lyngby, blev det 2-0 til AB på mål af Simon Bræmer og Casper Henningsen, mens efterårets kamp på Gladsaxe Stadion endte 2-2. Carsten Fredgaard og Nick Christensen scorede for AB, mens Christian Gytkjær og Lasse Riise var målscorere for Lyngby.
De seneste 10 opgør har givet 4 Lyngby sejre, 3 uafgjorte og 3 AB sejre og en samlet målscore på 18-12 i Lyngby favør.

AB optog
Har du lyst til at lade op til lokalopgøret med rigtig god AB stemning, er der fælles AB optog fra Lyngby Station til Lyngby Stadion med afgang kl. 12.50.
Optoget er kommet i stand gennem initiativ af adskillige AB fans og er således ikke et officielt AB optog, men derfor kan man jo godt deltage!
Der lægges vægt på, at det er et fredeligt optog igennem Lyngby med fest og sang, men samtidig er optoget varslet til politiet, så de er orienteret på forhånd.

Hvor mødes vi på stadion?
Alle AB fans samles til venstre for hovedindgangen op mod den gamle tribune.
En stor flok AB fans vil være en dejlig opbakning for ABs spillere, når vi går efter den 5. sejr i træk i dette forår.

Billetpriser
Billetpriserne på Lyngby Stadion er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn og pensionister.

Dommertrio
Mads-Kristoffer Kristoffersen og på linjerne Peter Theis Marcussen og Benjamin Leander.

Kick-off
Der er kick-off på Lyngby Stadion søndag kl. 13.50, men kom i god tid!


Endnu ingen kommentarer til "Mod Lyngby på søndag"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga