Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Mod Frem søndag på Gladsaxe Stadion

2008-11-07

AB tager søndag imod Frem i et ægte lokalopgør på Gladsaxe Stadion.

AB må desværre se bort fra angriberen Poul Hübertz, der er ude resten af efterårssæsonen efter sit uheld i Thisted, men til gengæld er anfører Klaus Lykke tilbage efter overstået karantæne.

ABs trup: Ola Tidman og Henrik Strøbek (målmænd), Mathias Tauber, Kenneth Bjergsted, Andreas Sørensen, Casper Andersen, Thomas Jari Jørgensen, Klaus Lykke (billedet), Glenn Darlie, Rasmus Nielsen, Martin Heinze, Thomas Asmusen, Christian Høgni Jacobsen, Philip Manneh Andersen, Henrik Lyngsø Olsen og David Boysen.

ABs cheftræner Flemming Christensen ser frem til opgøret.
- Vi har nydt at have en normal uge og har trænet godt. Vi må konstatere, at vi har 3 profiler (Jens Waltorp Sørensen, Kenni Olsen og Poul Hübertz) skadet, men vi forholder os kun til dem der er klar, og det ser trods alt ganske fornuftigt ud!

Unge Thomas Asmussen på 18 år greb chancen i Thisted efter Lykkes karantæne og spillede en glimrende kamp og scorede til 2-2, mens David Boysen på 17 år og Thomas Jari Jørgensen på 19 år var andre unge spillere i startopstillingen.

Hos Frem er der fire spillere med en fortid i AB. Thomas Krause (54 kampe / 10 mål). Patrick Wozniacki (37 / 7), Martin Jürgensen (8 / 0) samt målmanden Thomas Seidelin, der spillede i AB inden han som U/15 spiller skiftede til Lyngby.

Sidst de to mødtes på Gladsaxe Stadion vandt AB 2-1 på mål af Henrik Lyngsø Olsen og Kenneth Bjergsted, mens de sidste 10 opgør i turneringen er resulteret i 4 sejre til hver og 2 uafgjorte, mens det også er helt lige i måltallene, som viser 15-15.

Dommer i kampen er Lars Muusmann, mens linjedommere er David Vang Andersen og Brian Lindorf Hansen.

Husk at du fra kl. 13.30 kan nyde en lækker buffet fra Jespers Torvekøkken i René Henriksen Loungen på den nye tribune. Prisen for mad inkl. billet til kampen er kun 100,- kr. Har du sæsonkort, kan du spise for 50,- kr. Børn under 6 år har gratis entré og fra 6 til 15 år koster mad inkl. kampbillet 75,- kr.

Der vil også være AB quiz med flotte præmier og da julen snart står for døren, vil der være mulighed for at smage årets julebryg.

Desuden er der i et hjørne af René Henriksen Loungen indrettet et legehjørne til børnene - det såkaldte Bette Claus hjørne, med masser af aktiviteter for AB børnene.

Der er kampstart søndag kl. 15.00 på Gladsaxe Stadion.


Endnu ingen kommentarer til "Mod Frem søndag på Gladsaxe Stadion"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga