2009-11-12
Mandag aften tager AB imod FC Fredericia på Gladsaxe Stadion i årets sidste, der gerne skulle give 3 point. Der er masser af aktiviteter i forbindelse med kampen, der starter kl. 19.00.
René Henriksen loungen
I Rene Henriksen Loungen på Den nye Tribune er der som altid mulighed for at få en bid mad inden kampen. Man kan få hele herligheden til meget rimelige priser. Således koster mad og billet til kampen 100 kr.
Har du i forvejen et sæsonkort, så skal du kun betale 50 kr. Børn under 6 år har gratis entre, og børn mellem 6-15 år slipper med 75 kr. for både indgang og mad.
Derudover er der salg af drikkevarer til meget fornuftige AB priser.
Det eneste du skal gøre, er at møde op i Rene Henriksen Loungen på 2. sal på Ny Tribune fra kl. 17.30 og tilbuddet gælder alle AB fans, så længe der er mad på buffeten.
Der vil som altid være mulighed for at deltage i måltipskonkurrencen, hvor vinderne få del i den kontante præmiepulje. AB Forever støttes af denne måltipskonkurrence.
Inden kick-off
Inden kampen og i pausen kan du opleve ABs dygtige dansepiger fra Foxy Cheerleaders, der vil underholde og sørge for, at alle tilskuerne kommer i den rette stemning, så vi alle kan give spillerne den helt rigtige opbakning.
AB Forever har gratis adgang
For medlemmer af ABs officielle fanklub AB Forever, er der gratis adgang til det spændende opgør.
Det er lige meget hvilken indgang du bruger, men du skal huske dit medlemskort!
Endnu en god grund til at blive medlem.
ABs udvalgte
ABs trænerduo Flemming Christensen og Michael Schäfer udtager den endelige trup til kampen senere, men sikkert er det, at backen Oliver Lund må sidde over med karantæne efter sin udvisning mod Brabrand.
Til gengæld er både Kenneth Bjergsted og Andreas Sørensen klar igen efter de sad ude med småskader i søndags.
ABs trænerduo Flemming Christensen og Michael Schäfer kan derfor vælge startformationen imellem disse spillere: Jens Waltorp Sørensen og Jakob Haugaard (målmænd), Mathias Tauber, Casper Andersen, Andreas Sørensen, Kenneth Bjergsted, Rasmus Thelander, Peter Benjaminsen, Casper Henningsen, Jesper Håkansson, Rasmus Nielsen, Klaus Lykke, Carsten Fredgaard, Thomas Asmussen, Nicolai Jørgensen, David Boysen, Simon Bræmer, Andreas Granskov og Nick Christensen.
Indgange
På Den gamle Tribune vil indgang 1 – nærmest Gladsaxevej – være åben og den skal også benyttes af FC Fredericias fans, som vil blive placeret samlet på et afsnit.
På Den nye Tribune vil indgang 4 som sædvanlig være åben.
Priserne på Gladsaxe Stadion er 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn / pensionister.
Efter kampen
Efter årets sidste kamp på Gladsaxe Stadion, vil AB A/S gerne sige tak for i år.
Derfor inviteres alle AB fans til varm suppe fra Jesper Torvekøkken og dejlig velskænket Carlsberg fadøl i Knud Lundberg Loungen på Den nye Tribune.
Du behøver ikke at tilmelde dig – vi glæder os bare til at se dig efter kampen.
Vel mødt mandag aften på Gladsaxe Stadion.