2009-03-10
Navn: Simon Bræmer
Hvorfor spiller du i AB? Det gør jeg fordi klubben har store visioner for fremtiden og at klubben ikke mindst har vist at der er hold i planerne ved at fortsætte med at opruste på ting der kan opjusteres.
Hvilke forventninger har du til forårets kampe? Jeg forventer at vi kommer til at styre spillet i hovedparten af kampene og at vi formår at holde trit med topholdene.
Hvilken ABer bliver den største profil i foråret? Jens Waltorp er et frækt bud. Håber at han kan fortsætte den store udvikling han har haft gennem en længere periode. Kan han det, kan han nå virkelig langt.
Hvem fortæller de klart dårligste jokes på holdet? Den er slet ikke svær; Klaus Lykke...magen til flad humor skal man sgu lede længe efter!
Hvem har den dårligste musiksmag på holdet? Jens Waltorp har både den bedste og den ringeste! Hans smag rækker lige fra hollandsk polka, albansk techno og så til den fedeste gang engelske rock n roll. Han har mange forbiere, men så sandelig også mange pletskud!
Hvem bruger mest tid foran spejlet efter træning?
Hvis du kunne gøre én ting bedre i dit fodboldspil, hvad skulle det så være? Jeg ville være en lykkelig mand hvis jeg var bedre i hovedspillet og havde en venstreben af den anden verden.
Hvis du kunne ændre én af dine holdkammeraters frisure, skulle det være: Uha...jeg har en lille drøm om at se Hübertz med langt garn, men det letteste ville være at pege på vores vildmand af en keeper!
Hvis du kunne være usynlig én dag, hvad ville du så gøre? Prøve at bevæge mig ud på Nørrebro...
Hvad ville du synge, når det blev din tur på karaokebaren? Har været der. Da blev det Beatles med You've Got To Hide Your Love Away, men den næste bliver nok med Oasis.
Hvem i truppen vil egne sig bedst som deltager i Paradise Hotel? Tror der var nogle stykker i Danmark der kunne få sig et godt grin over Andreas. Han har et opblusende temperament, men er en skide fin fyr.
Hvis du kunne være ‘the star’ i en berømt film, hvem skulle du så spille sammen med? Jeg tror jeg kunne passe godt sammen med Moneypenny fra Bond filmene...med mig i rollen som 007. Jeg kunne blive en hulens dygtig agent.
Hvad ville du gøre, hvis du vandt 10 millioner i Lotto? Glemme hvor jeg har lagt kuponen...
Hvad har du liggende på din iPod? Oasis, Kings Of Leon, Arctic Monkeys, Beatles, Kasabian, Stereophonics etc. Det meste der kommer af godt fra England og andet rock n roll relateret.
Beskriv en ægte AB fan med 3 ord: Passioneret, trofast og engageret.