2012-02-04
Christian Gytkjær (billedet) fik scoret sit første mål i AB trøjen, da han headede Klaus Lykkes aflevering i mål kort før pausen i lørdagens træningskamp mod Herlev.
Men sejr blev det ikke til, da Herlev indenfor kampens sidste minutter fik scoret to gange og derfor kunne tage hjem med en 2-1 sejr.
Det resultat var der nok ikke mange der havde forventet efter de første 45 minutter, hvor AB sad tungt på spillet og kunne, uden nogen ville have brokket sig, ført med tre mål.
Oliver Lund, der spillede på kanten, havde to gode muligheder og Thomas Juel-Nielsen fik et hovedstød reddet på mållinjen efter et Frederik Weibel hjørnespark.
De sidste 45 minutter blev en rodet omgang, hvor ingen af holdene spillede godt og der skulle da også en opdækningsfejl samt en dårlig aflevering til, før Herlev kunne score sine to mål.
ABs hold: Tórdur Thomsen, Oliver Hansen, Thomas Juel-Nielsen, Casper Andersen, Emil Farver, Klaus Lykke (anf.), Nicolai Melchiorsen (46. Lukas Lerager), Frederik Weibel (62. Muamet Asanovski), Casper Offenberg (62. Gunnar Zachariasen), Christin Gytkjær (62. Kristoffer Heeris), Oliver Lund (60. Azad Corlu)
Mål: 39. min. 1-0 Christin Gytkjær, 88. min. 1-1, 89. min. 1-2